Se Mor…uden hænder

This entry is part 34 of 34 in the series Erfaringer

Se Mor/Far…uden hænder. Hvem husker ikke første gang, hænder slap styret på den 2 eller 3 hjulet cykel.  Der blev sikkert sagt: “Flot! Men hold begge hænder på styret, så du ikke vælter”

Det som der er blevet lært og indprentet i barndommen, hænger ofte ved, og kan være svært at ændre. Altid begge hænder på styret, var altid i underbevidstheden. men fra barn til modig dreng med større cykel, skulle det jo prøves, både at køre flest kilometer uden hænder på styret, og alle mulige tricks, sammen med de andre drenge. Væltede man, ja så var det jo fordi man ikke brugte begge hænder.

Koldt derude, men varmt inde 🙂

Jeg fik min første racercykel som dreng, den var rød, men mine hænder var hvide, især de første mange ture hvor farten var høj. Grunden var at jeg holdt så godt fast om styret, for jeg ville jo ikke vælte med min fine nye cykel

Om det var fordi jeg med alderen blev mindre modig eller klogere, skal jeg ikke kunne sige, men da jeg blev “voksen” blev begge hænder på styret når jeg var ude at cykle på mine touring/citybike/racercykler. Det har givet mange ømme håndled og finger på lange ture.

Da jeg fik min Leitra, var det nødvendigt at bruge begge hænder, ellers ville jeg havne i grøften,  den havde “panzer styring” dvs. 2 “joystik” i hver side. 

Da jeg i sin tid afhentede Strada og fik den indstillet ved Velomobilcenter.dk , følte jeg at styrtøjet var lidt løst, men André fortalte at dette kunne undgås ved kun at bruge 1 hånd, fordi når begge hænder bruges overføres kroppens bevægelser til styrtøjet, hvilket kan give små udslag i hjulene( zig zag), så det føles ustabilt.

Ofte man glemmer at fortælle erfaringer og fordele til andre
Der en, der skulle prøve min Strada. Han havde en fornemmelse af, at Strada var meget løs i styretøjet, men jeg havde glemt at fortælle ham, at han ikke skulle have begge hænder på styret. Han prøvede en tur mere efter jeg fortalte ham: “Brug kun én hånd på styret”. “Det var meget bedre !!”, sagde han med et smil bagefter

At køre med 1 hånd, strider mod alt det du har lært, som nævnt, er det svært at slippe det der er lært i barndommen. Men med øvelse kan alt overvindes, det tog lidt tid at lade være med at sætte begge hænder på styret. Der skal dog være begge hænder når der køres ned af bakker med skarpe sving, også når der skal bremses hårdt. Ligeledes anbefales det at holde begge hænder på styret i tæt trafik.

Det bedste af det hele er, at jeg kan slappe af i hænder og fingerne.

…og nej du vælter ikke fordi du kun køre med 1 hånd i Strada 🙂

 

 

 

 

Series Navigation<< Vinteren kommer igen i år

Én kommentar til “Se Mor…uden hænder”

  1. Jeg havde heldigvis en hel dag på Velomobilcenteret inden jeg købte min Strada. Jeg blev instrueret i at holde min venstre hånd MIDT på styret, højre hånd evt. oven på den venstre eller klar ved gearet. Den instruktion betød, at jeg aldrig har oplevet styretøjet som løst. Kun ved hurtig kørsel på meget smalle stier føler jeg, at jeg skal være koncentreret.

Skriv en kommetar