Rigtige mænd bruger E

Sunstar motor i Strada
This entry is part 1 of 13 in the series Strada E

Nu har jeg haft Strada i 3 år, jævnligt er jeg blevet spurgt, af folk jeg møder på min vej,  om jeg har motor i, for jeg kom cyklende meget hurtigt.

Når jeg svarede: ” Nej, den er kun drevet af muskelkræfter” har der engang imellem være et en del mistænksomme blikke, og de blev først overbevist når de har haft hovedet helt nede i Strada for se om jeg nu talte sandt.

Den kommende vinter bliver det måske nemmere,at svare, for nu har Velomobilcenter.dk venligst udlånt og monteret en Sunstar S03+  i forbindelse med “Juleræset”.  Jeg skal teste motor gennem denne vinter.

Dette indlæg er en intro til en serie hvor jeg vil forsøge ud fra mine oplevelser beskrive, på skrift og via video, hvordan jeg oplever det at blive “assisteret”.

Her første tur i på en kendt rute:

Fremover bliver svaret : ” Ja, der er E-Assist”   Er det svar nok, nej for allerede nu, er jeg blevet spurgt om den ikke skal være indregistreret, da de havde kørt bagved mig og der kørte jeg 50 km/t, så svaret fremover bliver : ” Ja, der er E-assist, som slår fra ved 25 km/t og er hastigheden hurtigere er det ren muskelkraft” velvidende at dette ikke stopper spørgsmålene. Men det gør hellere ikke noget, jeg vil meget gerne svare på spørgsmål, hvis tiden er til det, og jeg ikke skal nå en færge 🙂

Og hvis de stadig vil kigge ned vil de se dette:

Sunstar motor i Strada
Sunstar motor i Strada

 

Er det nødvendigt?

Apropos færge…

Video er optaget efter at have cyklet cirka 210 km, det viser jo ikke ligefrem, at jeg har behov for E-assist, men der fordele, der gør at e-assist kan være interessant i en velomobil for mig. Bakker og steder(byer) med mange Stop and Go reducere gennemsnits hastigheden gevaldigt og forlænger rejsetiden en del.

En video jeg lavede i foråret til svar på hvad gennemsnits hastigheden er i Strada, for svaret var altid: “Det afhænger af hvor du cykler” Der er også et indlæg “Fart og Gennemsnit”

Det er ikke en ny tanke jeg har haft omkring E-assist, i 2014, tænkte jeg lidt over det, i indlægget “E-assist or Not”.

Forøgelse af gennemsnits hastigheden ser jeg som en af fordelene, ligeledes vil belastning af mine knæ vil mindskes på stigninger op ad bakker. Jeg har i dette år ikke taget specielt hensyn til mine knæ, hvilket kan mærkes nu.

Så umiddelbart er svaret på om det er nødvendigt med E-assist, det skal afprøves, når det nu findes.

Motor, Batteri og Kontroller

Sunstar S03
Sunstar S03

Batteri Li-Ion 24 V 11 Ah 264 Wh

BATTERY-KB0035
BATTERY-KB0035

 

Watt timer
Watt timer

2 stk af dem er lig med 528 wh

Fuldt opladet
Fuldt opladet

Placering af batteri…

Batteri under sædet
Batteri under sædet

under sædet

Batteri placering
Batteri placering

Kontroller

Vecchio-led
Vecchio-led

Som er placeret på styrstangen, så meget nemt at komme til

Kontroller
Kontroller

Frontklinge:

53 t front Klinge
53 t front Klinge

 

I stedet for triple klinger er der nu kun 1 klinge foran, med 53 tænder.

Gearing bag er stadig den samme 11-34

Testene

Men hvorfor så teste det om vinteren?  Fordi på denne årstid, cykler jeg ikke de meget lange ture, så derved er der kortere hjem, når og hvis jeg løber tør for strøm. Desuden er det også denne årstid, at det må betegnes som hårdest for elmotor, derved kan man få testet rækkevidde når den bliver “belastet” mest af kulde, og den større vindmodstand og rullemodstandlavere temperature giver.

Testene vil foregå som jeg plejer at cykle, det vil sige at jeg på flade stykker og selvfølgelig ned af bakker køre over de 25 km/t. Derudover vil jeg prøve at køre batteri helt fladt, og se hvordan det er at cykle hjem på en længere distance uden hjælp, men med dødvægten af motor og batteri. Jeg vil desuden cykle ture uden at medtage batteri, for at se hvordan det føles.

Brevet og cykeløb

Må ikke deltage i disse med motor, derfor er testen også på denne årstid, her i vinterperioden er der ikke ingen Brevet  og ligeledes med cykelløb i nærheden af hvor jeg bor.

Fordelen ved denne motor er, at den skulle nemt kunne tages af og så sætte den normale krank på, især er det en fordel at på en velomobil som Strada og andre modeller, hvor kranken sidder i en separat holder og ikke i stellet som på en almindelig cykel. Dette betyder også, at denne motor ville være ideal til at montere ved genoptræning efter en skade, så velomobilen ikke står stille så længe, eller om vinteren hvor det kan være hårde at cykle. Måske endda til hjælp de første måneder efter køb af første velomobil.

Ulemper

Umiddelbart skulle det være vægten, men cyklede hjem 174 kilometer hjem fra Aarhus efter “Juleræset” med bagage og 2 batterier uden at mærke den ekstra vægt, og Torben kunne ikke følge med op ad bakkerne 🙂

Men testene vil sikkert afsløre hvilke og hvor mange ulemper der er.

Forståelsen

I Danmark er E-assist ikke så udbredt som det for eksempel er i Tyskland, Holland, jeg må også erkende at i forhold til de cykler jeg har set når jeg har cyklet i de lande er de danske modeller lidt bagefter og kedelige i forhold til dem der cykler rundt dernede

Min overskrift ” Rigtige mænd bruger E” er valgt som modpol til at, det ofte siges at e-assist ikke noget rigtige mænd bruger, det kan man så smile af, for ofte bliver det sagt af personer, der aldrig har prøvet det, eller måske er de “Skabs E cyklist”, der låner konens E-cykel ned til bageren søndag morgen 🙂

Testkøren

Det er så mig, med knap 100.000 kilometer( Leitra, Strada og Hjort Bjälby) som liggende cyklist siden marts 2010 (over 50.000 kilometer i Strada siden 1. januar 2013), formoder jeg, at jeg har en forudsætning for at teste og “mærke” forskellen ,med og uden assist, desuden er jeg en “rigtig mand” der tør indrømme, hvis jeg har behov for hjælp  🙂

Vi ses derude…nu med mere fart op ad bakkerne 🙂