Strada E Kulde Kilometer Højde

This entry is part 9 of 13 in the series Strada E

Kulde

Onsdag var en kølig dag, så ville teste om kulden havde indflydelse på effekten på motor og især hvordan batteriet klarede kulde, om det blev hurtigere tømt.

Jeg kom dog ikke så langt…

Flint i dækket 5-1-2016
Flint i dækket 5-1-2016

Testuren er via et stykke på E-45 der løber igennem Frederikshavn, hvor der ikke er separat cykelsti, men cykelbaner, på denne årstid “skubber” bilerne masser af flintesten ind på cykelbanen, så det er umulige at undgå, selv Marathon Plus kan ikke modstå de lange og sylespidse flint der ligger på lur i bunken.

Og igen havde jeg ikke taget vindtæt jakke med, underligt jeg punktere altid når jeg har glemt den jakke, så det var koldt at skifte slange, selvom det ikke tager lang tid. Men efter at have svedt, derefter kulde, så fryser jeg. Kørte vej af mollerscykelshop for at få varmen, inden turen skulle genoptages. Men lysten til at fortsætte var væk, cyklede hjem til den varme brændeovn

Torsdag var det blevet køligere, hen under aften sneg temperaturen sig ned på minus 5 grader og stjernehimmel. Jeg kan godt lide at cykle, på de frostklare aftener, især uden Sinner Hood så der er frit udsyn til stjernerne, derfor behøvede jeg ikke at overtale mig selv om, at tage en “kuldetest” af E-assist

Turen var selvfølgelig ikke via stykket på E-45, så ingen punktering, selvom jeg også denne gang havde glemt jakken..

Aftentur I Strada E 6-1-2016
Aftentur I Strada E 6-1-2016

Jeg kunne ikke mærke nogen forskel på motor, batteriet var ikke mærkbart påvirket af det, selvom der kom meget kold luft ind via fodhullerne i Strada. Batteriet havde siddet i Strada i den kølige garage(2-4 graders varme)fra dagen i forvejen, da der ikke var mange højdemeter på den tur , var det kun brugt ved start/stop ved lys signalerne, det var ikke inde og blive “varmet” op inden aftenturen, 51 kilometer og 352 højdemeter, ud af 3 dioder lyste 1 stadig, da jeg var hjemme.

Kilometer og Højde

Jeg har været spændt på, om E-assist har givet mig lyst til at cykle mere denne vinter i forhold til forrige vinter.

20-11-2015 til 6-1-2016:

Tæller: 30 Aktiviteter
Afstand: 1.183,89 km
Tid: 40:58:44 t:m:s
Gnsn. afstand: 39,46 km
Gnsn. hastighed: 28,9 km/t
Gnsn. tid: 1:21:57 t:m:s
Gnsn. kadence cykel: 72 rpm
Gnsn. puls: 134 bpm
Maks. tid: 6:08:56 t:m:s
Maks. afstand: 172,39 km
Maks. hastighed: 84,7 km/t
Maks. gnsn. hastighed: 33,5 km/t
Kalorier: 37.562 C
Højdeforøgelse: 6.744 m
Højdereduktion: 6.967 m

I forhold til sidste år, er det det en fordobling af aktiviteter, fra 15 til 30 aktiviteter, gennemsnithastigheden er steget med hele 3 km/t, hvilket er en pæn stigning, især når man ser på højdeforøgelse, ses det, at jeg ikke har undgået bakkerne denne vinter, har nærmest jagtet dem 🙂

20-11-2014 til 6-1-2015

Tæller: 15 Aktiviteter
Afstand: 773,12 km
Tid: 29:52:45 t:m:s
Gnsn. afstand: 51,54 km
Gnsn. hastighed: 25,9 km/t
Gnsn. tid: 1:59:31 t:m:s
Gnsn. kadence cykel: 74 rpm
Gnsn. puls:
Maks. tid: 10:19:54 t:m:s
Maks. afstand: 253,79 km
Maks. hastighed: 76,6 km/t
Maks. gnsn. hastighed: 31,0 km/t
Kalorier: 31.703 C
Højdeforøgelse: 2.961 m
Højdereduktion: 3.000 m

Men det bedste er det der ikke kan måles, glæden ved at cykle, at mine knæ ligeledes bliver skånet i de kolde måneder er af større betydning end kilometer, højde og hastighed.

I love it!

Sender en venlig tanke og tak til velomobilcenter.dk , for at få lov til at teste Sunstar S03+

Vi ses derude….hvis der ikke kommer en snestorm i vejen 🙂

 

Series Navigation<< Strada E i bakkerneStrada E Drifting i Sneen >>

Skriv en kommetar