DF XL Og Quest Carbon prøvekørsel

Jeg skulle over til velomobilcenter.dk for at have afmonteret E-assist som jeg havde lånt og testet, så når jeg alligevel var der, havde jeg booket en prøve tur online her: Book en tid til testkørsel.

Så imens Yoann gik i gang med at afmontere E-assist, blev DF Xl sat op til mig af André. Under opsætningen snakkede vi om..ja selvfølgelig om velomobiler, vi kom en del ind på E-assist på min Strada. Som skrevet før, har jeg været meget positiv overasket over at have E-assist.

Den eneste ulempe er at det ikke er muligt at deltage i Brevet, løb og lignende events mens det er monteret.  Selvfølgelig kan det skiftets til almindelig krank, for at deltage i disse events, det er dog ikke lige noget der kan gøres på 5 min.  Mens jeg har haft systemet til test, har det ikke været muligt at teste det på en langtur, på grund af årstiden, men det vil være muligt når der skal cykles til Øresund Rundt. For at gøre en lang historie kort, Yoann der næsten havde taget hele E-systemet ud, blev bedt om at “smøre og stramme” og sætte det i Strada igen.

Tanken om at have en E-assisteret velomobil og lettere version uden motor er ikke ny for mig…

DF Velomobile
DF Xl Velomobile

….men der blev pustet nyt liv i ideen under min snak med André, han kender min kørestil og ønsker, for selvom jeg betegner mig som en “Touring Velonaut” , er der også en lyst til at engang imellem at køre hurtigere og deltage i motionsløb og events uden at komme sidst over målstregen, for som det er nu, er min Strada med touring opsætning lige en tand for tung til at lege med de hurtige drenge. Så både en DF og Quest blev gjort klar til at teste.

Df Og Quest Velomobile.
DF Xl Og Quest Velomobile. Klar til prøveturene

For dem der aldrig har prøvekørt en velomobil hvor den bliver sat op og justeret til den person der skal prøve, er det vigtigt at vide det er ikke noget der lige gøres på 5 minutter, nettop fordi skal indstilles så du for den bedste oplevelse, så det tager tid, men det er guld værd. Hvis jeg bare havde at mig ned i DF og cyklet uden den var justeret til mig, ville dette have været en meget kort tur. Jeg skal ærligt indrømme, da jeg satte mig ned i den første gang, var jeg parat til at aflyse prøveturen.

Heldigvis blev det anderledes, den blev justeret så jeg følte mig tilpas i den. Da jeg også skulle prøve en Quest, var det nemmest at sætte begge op inden prøveturene. Quest var hurtigt indstillet, det var næsten som at sætte sig ned i min egen Strada.

Da jeg, der er vant til at kunne sætte sig ned i en velomobil, hvor pladsen virker som en “suite” og så “klemme” mig ned på en pladsen i DF Xl dukkede billedet af et “Kabin hotelværelse” op på min nethinde, men når du kommer ned i den, er interiøret i en DF Xl som en “luksus suite”. Vanens magt er stor, derfor følte jeg at pladsen var meget trang, under indstillingen, men jeg er glad for at jeg ikke aflyste prøveturen med det samme. En lille kortfilm:

DF Xl Prøvetur

Velomobile DF Xl
Billed fra Velomobile DF Xl prøvetur

Jeg vil ikke påstå, at der straks var et kæmpe smil da cyklede afsted på prøveturen i DF Xl, men i takt med at jeg fandt rytmen, bredte smilet sig langsomt men sikkert. Video fra DF Xl turen:

Korte DF Xl prøveturs indtryk før, under og efter:

Før:

  • For lidt plads til mig
  • Besværlig ind og udstigning
  • Små spejle
  • Tynd dæk
  • Hurtig

Under

  • Pladsen udmærket til at cykle
  • God og nem styrring
  • Godt gear
  • Spejle ok
  • Gode hurtige dæk
  • Begrænset vende radius
  • Varmt (behageligt)
  • Bakker ingen hindring
  • Hurtig og nem at accelerere med
  • Letkørt

Efter

  • Wauw!
  • Wauw!!
  • Wauw!!!

Da det ikke var en test/review, men en ganske almindelig prøvetur, og førstehånds indtryk vil jeg ikke uddybe det nærmere end:

Spejlene var udmærket. Da DF(Xl) ikke har huller i bunden til fødderne er det lidt mere besværligt at vende( og bakke). Fordelen er bedre aerodynamik, og ingen kølig luft op gennem huller, så det er nemt at holde varmen, måske en ulempe når det er meget varmt, men denne dag var det behageligt.

For at være helt ærlig, var jeg vild med den, især når jeg ser det ud fra den vinkel, at den i mit tilfælde skulle være en ekstra velomobil, som touring cykle passer den ikke måske ikke til mig, dette skrevet velvidende at der er flere velonauter der cykler i DF (XL) både dagligt og på ferieture, men vi er alle forskellige,  jeg skal være påpasselig med ikke at konkludere eller udelukke noget før jeg selv har prøvet det.

Forskellen mellem DF og Xl kan ses her: Tæt på en DF Xl og Tæt på en DF

Quest Prøvetur

Quest Carbon var lige til at hoppe i og køre afsted, ikke behov for meget tilvænning, bare træde i pedalerne.

Velombile Quest Prøvetur
Billed fra Velombile Quest Carbon Prøvetur

Video fra Quest Carbon prøveturen:

Da dette også “kun” var en prøvetur og heller ikke en test/review, kan jeg kun sige at Quest Carbon er en Strada på steroider 🙂 Forskellen ligger, foruden den lettere vægt, i de lukkede hjulkasser, derved bedre aerodynamik som især er en fordel, når hastigheden er over de 35 km/t

Stof til eftertanke

Da jeg vendte tilbage fra turen med Quest, var Yoann færdig med at montere E-assit igen 🙂 . Når nu Yoann havde haft det ude, havde han også lige tjekket det igennem, smurt det, strammet en bolt hist og her. Så det var bare op med Strada på taget af Matrix, og begynde turen hjemover, jeg skulle dog via Esbjerg for at hente min ene søn der var på kursus der.

Så var der lidt tid til at tænke over dagens prøveture, ja faktisk masser af tid, dagen før påske, store rejse dag, det tog 2 timer at komme de første 50 kilometer på motorvej, så er Strada meget  hurtigere på cykelstien, men det ville have været umuligt at stoppe knægten på 190 cm ned i bagagerummet i Strada.

At prøve noget er ikke ensbetydende med at man vil have det, men i dette tilfælde, at prøve en velomobil, skal man være meget påpasselig, for der er ikke langt fra at prøve og vil have 🙂

Det satte gang i nogle tanker og ønsker…Strada E…DF Xl…Quest Carbon…det er jo 3…eller Quattro(Velo) 🙂

Tak til Yoann og André, for en indspirrende dag.

Vi ses derude….stadig med E efter Strada 🙂

 

2 kommentarer til “DF XL Og Quest Carbon prøvekørsel”

  1. Hei Søren,

    Interessant lesestoff i dag! Og bildene er flott å se på og!
    Tanken har slått meg også en par ganger, beholde Strada og kjøre den om vinteren når jeg har bruk for piggdekk, og har en DF ved siden av, for å bruke på de finere dagene……
    Tja, det er lov til å drømme ikke sant? ☺☺☺

    Hilsen, Adri.

Skriv en kommetar