Super Brevet Scandinavia Dag 1

This entry is part 1 of 4 in the series Super Brevet Scandinavia 2013

Fredag den 16. august 2013 klokken 6.00, starten på SBS 2013, var en dato og tidspunkt jeg havde set frem til.

SBS 2013 Aften før afgang
SBS 2013 Aften før afgang. Infomøde

Jeg var både forventningsfuld og måske en lille smule nervøs for om Super Brevet Scandinavia kunne klares i en velomobil. Det var ikke antallet af de daglige kilometer der bekymrede mig, det var højdemeterne. Det officielle tal var 10.000 højdemeter. Ved infomødet om torsdagen, aften før starten, hørte jeg fra nogle af dem der havde kørt Paris-Brest-Paris at  højdemeter var de samme, men i SBS meget stejler og hårdere. Det lød jo ikke til at være det ideelle for Strada og mig, men det holdt mig nu ikke søvnløs.

Super-Brevet-Scandinavia rute
Super-Brevet-Scandinavia rute

Jeg havde valgt ikke at køre med toppen(Sinner Hood) på, men valgt at køre med Flevobike taget. Mere køling når der skulle køres op ad bakkerne.

Da jeg kun bor 5 kilometer fra startstedet, valgte jeg at sove hjemme, for så at køre ned og spise morgenmad på vandrehjemmet, så af sted hjemmefra kl. 4.30. Spiste morgenmad, opdagede at mine drikkedunke, frugt og chokolade ikke lå i Strada, opkald hjem, det hele lå nok så pænt derhjemme på køkkenbordet. Fik det leveret kort efter, smidt tasken med skiftetøj i support traileren, så var det bare at vente på starten.

Klokken 6.00 rullede vi alle af sted, vejret var tørt, men det havde regnet i løbet af natten, så luften var kølig, flere steder var vejene hellere ikke tørre endnu.

SBS 2013 Afgang Frederikshavn
SBS 2013 Afgang Frederikshavn

Så var Super Brevet Scandinavia 2013 skudt i gang.

SBS 2013 på E45
SBS 2013 på E45

Ved Sæby kom dem der havde overnattet på vandrehjemmet der, så nu var det en stor gruppe der kørte ud af Østkystvejen..

SBS 2013 på Østkystvejen
SBS 2013 på Østkystvejen

…så begyndte jagten på første færge..

Så er færge jagten gået ind
SBS 2013 på Østkystvejen. Så er færge jagten gået ind

… efter jeg havde taget lidt flere billeder, var de væk, der blev kørt i et højt tempo i starten, da der var en del færger som alle gerne ville nå i ordentlig tid. Der skulle trampes i pedalerne før jeg fik indhentet dem, og nu jeg var oppe i fart kunne jeg jo ligeså godt fortsætte i det tempo :-).

SBS 2013 Deltager på liggecykel
SBS 2013 Deltager på liggecykel

Video taget af liggecyklisten(billedet ovenover) Arthur Van Der Lee, flotte film på hans Youtube kanal

Ved Dokkedal var der vejarbejde, og en lille omkørsel, jeg forsøgte at gøre en lille gruppe jeg havde overhalet opmærksom på dette (det var endda nævnt ved infomødet), men de fortsatte ligeud, hvilket betød de skulle af og løfte deres cykler, mens jeg fortsatte i et godt tempo.

SBS 2013 Hals-Egense
SBS 2013 Hals-Egense

Jeg ankom til første færge, Hals-Egense som sejler i pendulfart, vi var 5-6 stykker der ventede 5 min. så var vi om bord på færgen, mens vi sejlede de lille stykker over Limfjorden til Egense kunne vi se at gruppen af ventende cyklister blev større, som måtte så vente 10-15 min på færgen kom igen. I højsæsonen og nogle weekender sejler der 2 færger, men ikke denne dag.

SBS 2013 Ro og liggecykel på Hals-Egense Færgen
SBS 2013 Ro og liggecykel på Hals-Egense Færgen

Østkystvejen er flad indtil Hadsund, så det var gået godt indtil nu, Mariager og dagens første kontrol dukkede op, en lille pause, så videre mod Randers.Efter Mariager blev det mere bakket, men det så ud til at jeg kunne nå færgen Århus-Odden kl.12.30 i stedet for den klokken 14.00, det var jo værd at satse på, da det ville give 1 ½ times mere hvil når dagens mål var nået.

Jeg nåede Randers, måtte lige ud at strække benene, 40 km til færgen, bakker, tiden gik, så det var i tankerne, jeg ville nå færgen, når det gik ned af bakke, omvendt op ad bakke.

Poul dukkede op i sin Milan, han ville lige køre lidt med, det gav ny energi, han holdt et godt tempo, så var det jo bare at følge med. Århus dukkede op, gennem byen, trafikken, puha.. Jeg nåede færgen 8 min før den afgik, direkte ombord. Desværre blev det ikke til kaffe med Poul, som har lavet et lille video klip:

Så var det tid til 1 time og 15 min hvil og spisning.

Det er fascinerende, at stå på dækket og kigge ud, og tænke på farten på Molsfærgerne er 60-70 km/t, fuldt lastet som er ca. 417 biler.

SBS 2013 Århus-Sj.Odde
SBS 2013 Århus-Sj.Odde

Ud af færgen, jagten sat ind på næste færge, Hundested-Rørvig. Hvordan var det nu de sejlede, var det stadig efter sommerplanen, hvor de sejler 2 gange i timen. Ingen grund til at tænke over det, bare træde i pedalerne. Jeg var igen heldig, kunne køre lige ombord på færgen. Pause igen.

SBS 2013 Rørvig-Hundested Færgen
SBS 2013 Rørvig-Hundested Færgen

Nu havde jeg indhentet de hurtigste, der var en gruppe på almindelige cykler foran på færgen. Den hvide Evo K blev kørt af Christoph Moder.

I Strada igen, af sted det gik på de Nordsjællandske veje, engang i mellem dukkede der en af de andre deltager op foran. De fleste var bagude, de havde ikke nået færgen kl. 12.30 mellem Århus og Odden.

SBS 2013 På vej over Sjælland
SBS 2013 På vej over Sjælland

Fin rute til Helsingør, hvor færgerne sejler konstant mod Sverige, det passede også denne gang at jeg lige ankom, uden at skulle vente længe, det varede ikke længe før jeg var på vej mod Helsingborg og Sverige.

SBS 2013 Helsingør-Helsingborg Færgen
SBS 2013 Helsingør-Helsingborg Færgen

Kom i land i Sverige, Helsingborg. Ville lige finde en kortautomat, da jeg ikke havde nogle svenske penge. Det var ikke lige til, de steder der skulle være en automat, var lukket, brugte en halv time uden at finde nogen. Tilbage mod havn og rute, kigge på GPS, der viste en underlig rute, anede ikke hvad vej jeg skulle, indtil jeg kiggede op, der var en cykelbro, det var jo ikke nemt at vide man skulle på 3. sal for at komme videre :-). Da jeg fandt ruten igen var det sådan set meget nemt at komme ud af Helsingborg, men det var først efter jeg forlod cykelstierne det blev bedre, da disse førte ind til boligområder og blinde veje. Så ud på vejen og fulgte ruten. Endelig ude af Helsingborg, så åbnede der sig nogle rigtig gode veje for en velomobil, dejlige store rundkørsler med gode oversigtsforhold, god asfalt, brede veje, vinkende bilister. Smil på læben, solen var lidt fremme, det var skønt at køre derud af.

Ude i horisonten dukkede der en lille bakke op, den så i hvert fald lille ud på afstand, det var så Hallandsåsen, (Hallandsåsen er en højderyg. Det højeste punkt er 226 meter), som lige skulle cykels op over. Måske var den regn der kom, et forvarsel på de 6 kilometer hvor det bare gik op ad, så endte i laveste gear og lænede mig tilbage, nød lyden af det fossende vand i elven der løb langs med vejen. Endelig på toppen, nu kom belønningen, ned det gik, farten nåede op på 90 km/t, kunne have kørt stærkere, men alting har en ende, det havde denne nedkørsel også, den endte i et T-kryds, derefter til højre og et par rundkørsler og fladt igen. Hvis nu bare vejen havde gået lige ud, fra nedkørslen, havde det været muligt at holde en fart på 50-60 km/t i lang tid. Men hvad jeg nåede til Laholm Vandrehjem i god tid, omkring klokken 20.00, selvom det regnede var jeg tør. Hvilket man ikke kunne sige om dem der kom senere.

Fik kørt 331 km, køretid 11 timer 45 min. Totaltid med 4 færger 14 timer 47 min.

Dagens Rute:

Fik et bad, lækker mad. Satte mig med kaffen og snakkede med dem der var ankommet og dem der ankom senere.

SBS 2013 Laholm Aftensmaden holdes varm til alle
SBS 2013 Laholm Aftensmaden holdes varm til alle

Der dukkede flere op, de var gennemblødt da regnen havde taget til, jeg havde ondt af dem. Men alle så ud til at være ved frisk mod, og et måltid varmt mad hjælper altid på humøret.

SBS 2013 Laholm vandrehjem Flere er ankommet
SBS 2013 Laholm vandrehjem Flere er ankommet

Birgit fremviser nattevagtens flotte tæppe. Der var ikke bakker på dagens etape?, og hellere ikke den næste? Nej vel, Birgit 🙂

SBS 2013 Nattevagtens fine tæppe
SBS 2013 Nattevagtens fine tæppe

 

Jeg gik i seng, lidt over klokken 01.00, jeg var ikke træt, men det måske ikke så smart at sidde så længe oppe. Læs mere om det på Super Brevet Scandinavia Dag 2.

Series NavigationSuper Brevet Scandinavia Dag 2 >>

Skriv en kommetar