Weekendtur Og Service

Nu er det meget normalt, at man køre en ny bil eller Mc til service, anderledes er det med cykler. Cykler kommer som regel kun til cykelsmeden når den skal repareres eller efter en lang vinter stilstand.

Nu høre min Strada til i den dyre ende, så jeg mener det er vigtigt at komme til service med den, nu er det sådan at værkstedet ikke lige ligger om hjørnet, men på den anden side af Storebælt.

Nu var det tid til mit første serviceeftersyn. Jeg kunne vælge at sætte Strada op på biltaget eller trailer, men hvorfor det. Det var jo en oplagt mulighed for at prøve at køre en lang tur og både teste Strada`s og min egen fysiske formåen. Især da det er en del af ruten til Super Brevet Scandinavia, hvor jeg deltager i.

Dato for service og et par ændringer jeg ville have, blev bestilt hos velomobilcenter.dk,  jeg satte mig det mål, at jeg kun ville bruge 3 dage til service og køreturene frem og tilbage. Det eneste problem jeg så i det var færgerne, da der ikke sejler så mange daglige afgange på denne årstid, turen over Fyn og Storbæltsbroen er jo ikke tilladt på cykel. Løsningen blev, at jeg købte færgebilletterne ti Mols-Linen (Århus-Odden) online til de afgange der passede med, at jeg kunne nå til Ganløse og den anden vej hjem inden det blev for mørkt. Det blev så Torsdag kl.13.00 fra Århus og hjemturen kl.12.00 fra Odden. Ved at købe dem online spare man også ca. 200 kr. hver vej, men der er så ingen refundering, hvis færge ikke nås.

Overnatning blev tilbudt af Halfdan, der også er en ejer af en orange Strada, som bor 2 km fra velomobilcenter.dk. Tak for gæstfriheden og hyggeligt samvær, Halfdan

Så det var med at finde et tidspunkt at køre hjemmefra, ingen var der en færgetid der skulle passe ind, Hals-Egense har første afgang kl. 6.30, afgangstiderne er ikke det store problem da de sejler konstant, værre er det med Rørvig-Hundested på den anden side af Storebælt. Klokken 3-4 måtte være det rigtige tidspunkt at køre hjemmefra, så nu var det kun vejret jeg var afhængig af. For at planen skulle holde måtte det bare ikke sne, regn og blæst er ikke noget problem, selvom sol er mere hyggeligt.

Torsdag 7 marts 2013

Jeg kørte af sted, torsdag d. 7 marts omkring kl. 4.00, det sneede ikke, men blæsten havde da fundet vejen nordpå.

Det giver en speciel stemning at køre tidligt, man oplever dyr der løber over vejen, solen der langsomt stiger op

På vej til Ganløse, solen står op
På vej til Ganløse, solen står op

Turen til Hals-Egense var der hård med- og sidevind, så der gik det stærkt.

De første 50 km
De første 50 km

De første 50 kilometer blev hurtigt overstået, gennemsnittet lå omkring de 30 km/t, og en halvtime til første færge, ankom da også 5 min før den sejlede.

Jeg var knapt nok nået over Limfjorden da vinden åbenbart mente at det var slut med at hjælpe til, vinden gik over i mod- og sidevind, og det blev køligere. Heldigvis sad jeg inde under skumdækslet, men Flevotaget  taget måtte jeg tage af, da vinden hev og sled i det. Så det var på med huen og næsen under dækslet, så kommer varmen naturligt når der trædes i pedalerne.
Der skulle også holdes pause, og mere vigtigt indtages kalorier, og det var godt at få nogle af de hjemmebagte boller inden bakkerne skulle forceres

Pause ved Hadsund
Pause ved Hadsund

Efter Hadsund er der mere bakket, og selve Randersvejen er jeg ikke helt så glad for at køre på, da der køres ret stærkt og er en del tung trafik. Men det er den nemmeste vej, de mindre veje og mere “cykelvenlige” veje gør ofte afstanden meget længere, hvilket ikke er så smart når en færge skal nås.

Jeg havde aftalt med Poul, der bor i Århus og har en ny Milan, at han kørte til Randers, så ville han følge mig til Århus.

5 minutter efter jeg havde købt en dejlig varm kop kakao, ankom Poul i sin flotte Milan, på tanken hvor vi havde aftalt at mødes.

Milan og Strada ved Randers
Milan og Strada ved Randers

Selvom solen var fremme, var det ikke varmt at stå ude, så vi blev hurtig enig om at køre til Århus, hvor vi så kunne sidde inde og nyde en kop kaffe.

Det var fantastisk at se hvordan forskellen var på hastighederne mellem Strada og Milan, Poul strøg af sted, både ned og op ad bakkerne, jeg følte nærmest, at jeg gik i stå inde på cykelstien, men GPS fortalte noget andet. Milan punkterede, jeg tror næsten at det var med vilje, for da Poul var ved at skifte slange, sagde han jeg kunne bare køre, så ville han indhente mig, og det gjorde han så. Bandit :-).

Vi nåde Århus, tidsnok til at få kaffe, da vi kom ud fra cafeen, stod der 2 betjente som var meget interesseret i vores velomobiler. Bagefter ærgrede vi os over vi ikke fik taget et billede, det kunne have været sjovt at “joke” med at Poul havde fået en fartbøde 🙂

Jeg kom på færgen, Strada fik en god plads helt alene.

Strada på Mols-Linien
Strada på Mols-Linien

Det er nu meget rart  med en pause på færgen, og det tager jo kun en time og 10 minutter, det var værre før, da det tog 3 timer, der nåede man at blive “kold” i benene så det var svært at komme i gang med at cykle igen. Dette var ikke noget problem da jeg kørte fra færgen, selv vinden bød mig velkommen ved at skubbe let bagpå. Men selv med nok så meget vind ville det være optimistisk at tro at jeg kunne nå til næste færge på 40 minutter(34 km.), så hellere tage det roligt sørge for det passer med næste afgang og have varmen i Strada end at stå vente og fryse på et koldt færgeleje i en time.

Efter Rørvig-Hundested, var der ikke flere færger der skulle nås, så kunne jeg nyde udsigten og maden.

Strada hviler efter bakke
Strada hviler efter bakke

Det er et dejlig stykke at cykle fra Hundested til Ganløse, specielt er jeg vild med et stykke hvor der drejes fra efter Kregme, og køres via mindre veje, hvor det går op og ned, til Ganløse. Eneste problem, var at min hue blæste af 3 gange, så røg den i bunden af Strada, selvom det gav kolde og røde øre blev de hvor de skulle 🙂

Jeg ankom til Ganløse klokken 18.30, efter 252 km. og 9 timer og 21 minutters cykling, totaltid med færger og pauser var 14 timer og 7 minutter.
Det blev til nogle timers hyggesnak om velomobiler, hvorefter den naturlige træthed hurtig indfandt sig.
Turen til Ganløse Torsdag 7-3-2013


Nedenunder ses i hvilket hastigheds interval jeg kørte til Ganløse.

Hvor lang tid jeg kørte i de forskellige hastighedszoner til Ganløse
Hvor lang tid jeg kørte i de forskellige hastighedszoner til Ganløse

Se yderlige detaljer på mapmytrack

Fredag 8. marts 2013

Fredagen gik med service, snakke velomobiler og kigge på de nye demo modeller som velomobilcenter har fået hjem, de kan efter aftale og en lille sum penge prøves. De har blandt andet denne lækre Flevobike Orca med E-assist hjemme til test.

Quest Xs og Orca
Quest Xs og Orca

Der er også Mango, Strada, Quest og Quest Xs

Mango Quest Xs Strada
Mango Quest Xs Strada

Fine velomobiler.
Jeg forstyrrede nok André, med mange spørgsmål, mens han udførte et omhyggeligt og perfekt service på Strada.
I forbindelse med service fik jeg skiftet min kæde, da den originale er sat sammen af 3 stk. hvilket betyder at der er 3 samle led, til en kæde i fuld længde så der kun er ét samle led. Jeg fik også skiftet den originale dæmper til en Rissen Astro 5 dæmper, der er justerbar i dæmpningen. En nakkestøtte blev det også til.

Strada skulle testes så havde aftalt med Halfdan og Lars, begge har også en orange Strada, at vi skule køre en tur på Tyren, som er en lokal træningsrute. Jeg havde fået lov til at prøve at køre med Halfdans “Sinner Hood”.

3 X Strada, klar til Tyren
3 X Strada, klar til Tyren

Det er altid sjovt at køre med andre, og denne gang var hellere ikke nogen undtagelse

3 Strada på Tyren
3 Strada på Tyren

Det var utroligt at se sin “egen Strada” udefra, og så oven i købet dobbelt op.

Strada i Spejlet
Strada i Spejlet

Jeg havde forventet at der var støj inde i toppen jeg havde lånt, men det var der ikke i den grad som jeg havde troet. Da det var koldt og blæsende sad jeg lunt og kiggede medfølende ud på de 2 andre der frøs en del om hovedet. Det var for koldt at stå at snakke udenfor, så vi kørte tilbage til velomobilcenter, hvor jeg alligevel skulle have sat mine spejl caps på, disse var ikke monteret tidligere på dagen, da de skal stå og tørre i flere timer, hvilket de ikke kunne når jeg skulle ud at køre med de andre.

Jeg var så at sige, blevet varm på en “Sinner Hood” især efter at jeg havde hørt det ville blæse og blive koldt dagen efter. Nu er det sådan, at er det ikke lige er en lagervare, der er leveringstid. det viste sig dog at André havde 1 hjemme, som kunne klargøres med det samme hvis jeg ville. 2 gange gik jeg ud i den kolde blæst, det var nok til at beslutte mig, jeg blev ejer af en “Sinner Racecap” som de også kaldes. Den var så godt nok ikke i samme farve som min Strada, men sort, hvilket jeg syntes giver en flot kontrast. Det var en beslutning jeg ikke kom til at fortryde.

Efter endnu en hyggelig aften hos Halfdan med velomobil snak i flere timer, blev det lørdag og tid til at vende næsen hjemad.

Lørdag 9 marts 2013

Lidt over kl. 7 var vi klar

Klar til afgang 9-3-2013
Klar til afgang 9-3-2013

Halfdan ville følge mig på vej, han syntes det gik så godt at han kørte med til Hundested, så han fik kørt 88 kilometer i alt.
For engang skyld blæste det og var koldt :-), men vi sad lunt inde under vores hætter.

Følgeskab af Halfdan 9-3-2013
Følgeskab af Halfdan 9-3-2013

Fra erfaringerne fra tidligere ture, havde jeg besluttet, at der først skulle pauses ved Hundested Færgeleje, for hvis den færge ikke blev nået var det ikke muligt at komme til Jylland i ordentlig tid.

Halfdan foran, set inde fra SinnerHood
Halfdan foran, set inde fra SinnerHood

Da Halfdan ikke havde bagage fungerede han ofte som “pacecar” så vi havde et godt tempo, det første stykke var gennemsnittet på 34 km/t. Så jeg nåede færgen i god tid, og tog afsked med Halfdan.

Igen var der god til,at køre til Mols-Linien , så der var tid til pause og nyde solen i læ for vinden

Proviantering Rørvig
Strada nu med “Sinner Racecap” og proviantering Rørvig

Jeg fik også nye stickers sat på i forbindelse med eftersynet, og en lille QR kode så hvis jeg ikke har tid til at forklare om Strada kan denne scannes af mobilen og blive ledt til min side.

Velostrada dk og QR
Velostrada dk og QR

Det er jo meget smart, da jeg gerne vil fortælle om den, men kan være svært, når der f.eks. skal nås en færge.

Jeg ankom til Odden og i god tid, så det var bare at vente på at Strada fik sin “sædvanelige” plads.

Strada på færgen hjem 9-3-2013
Strada  nu med “Hood”på færgen hjem 9-3-2013

Den ser jo godt ud med “hætten” på :-).

Jeg bliver altid fascineret af, at det er muligt at flytte en så tung genstand som en færge er med den fart, op til 80 km/t i timen.

Molslininen 9-3-2013
Molslininen 9-3-2013

Der accelereres ud af Odden Havn.

Poul stod på havnen i Århus, klar til at køre med til Randers, jeg mente dog at vi lige skulle have en kop kaffe, da jeg havde masser af tid til den sidste færge sejler mellem Egense og Hals( sidste færge er kl. 23.00). Poul viste vej til en god cafe, som om det ikke var koldt nok, ville han også have is 🙂

Milan Og Strada i Århus
Milan Og Strada i Århus

De tiltrak jo lidt opmærksomhed, og da vi sad udenfor og nød solen kunne vi svare på spørgsmål.

Men selvom det var hyggeligt at sidde og sludre og nyde solen var det nødvendigt at køre videre. Der er ingen nemme veje ud af Århus mod nord, der er bakker der skal forceres i byen og udenfor, heldigvis kender Poul smutvejene, så stigningerne blev taget i små bidder. Men en bakke kommer man ikke uden om, og her viste Milan sin overlegenhed på bakker

Milan bakkesprint
Milan bakkesprint

Der anes en lille hvid plet, langt foran, det er Poul i Milan der bare kørte op ad bakken, mens jeg nærmest kravlede op. Han ventede godt nok på toppen og jeg kom et stykke foran, men det var en stakket frist 🙂

Milan hvid prik i spejl
Milan hvid prik i spejl

Selvom han kun var en prik i spejlet, vidste jeg at han snart var oppe ved mig

Incoming Milan
Incoming Milan

Få øjeblikke var han forbi mig, en rigtig fartmaskine.

Før Randers tog vi afsked, Milan og Poul returnerede til Århus via små veje, jeg forsatte så videre nord på.

Spiste i Randers og holdt en god lang pause.

Da jeg nåede Hadsund, var solen næsten væk og mørket sænkede sig, så er det godt at have noget godt musik på mobilen og en god højtaler til at holde tempoet oppe.

Hals-Egense færgen blev nået og Limfjorden krydset omkring klokken 20.00, så var der “kun” 66 kilometer hjem. Sidste pause blev holdt

Sidste pause
Sidste pause

Jeg var hjemme klokken 23.00, efter 248 kilometer, 9 timer og 4 minutters cykling. Totaltid med færger og pauser 15 timer og 58 minutter. På Hjemturen var pauserne og længere ophold i Århus årsagen til at det tog ca. 2 timere længer i totaltid.

Turen hjem 9. marts 2013

 


Nedenunder ses hvilket hastigheds interval jeg kørte i til Elling

Hvor lang tid jeg kørte i de forskellige hastighedszoner til Elling
Hvor lang tid jeg kørte i de forskellige hastighedszoner til Elling

Flere detaljer på mapmytracks

Turen frem og tilbage blev på i alt 500 kilometer, cyklet på 18 timer og 25 minutter, som jeg er udmærket tilfreds med. Det er næsten et gennemsnit på 27 km/t

Tak til Halfdan for gæstfriheden og cykelturene, jeg regner med at du tager turen nordpå en gang :-), Tak til Lars for hyggeligt møde og fælles Strada tur. Tak til Poul for at følge mig noget af turene på begge dage, og gelejde mig ind og ud af Århus.

Tak for den gode service hos velomobilcenter.dk

En god oplevelse, fik afprøvet og bevist over for mig selv, at jeg kan køre 2 lange stræk med korte mellemrum. Jeg har slet ikke oplevet ømhed eller andet efter turen. Jeg er sikker på at det bliver en gentagelse, måske når vejret er varmere 🙂

Ses derude!

11 Replies to “Weekendtur Og Service”

  1. Det er imponerende at du kan køre så lange stræk uden at gå død!! Jeg kørte blot 88 km og de sidste 10 km var der ikke mere “skub” i mine ben. Jeg havde også problemer med at mine tæer blev kolde og følelsesløse på vejen hjem fra Hundested. Hvordan har dine fødder det efter 250 km?
    Det er en god beskrivelse af turen og du er velkommen her i Ganløse igen. Og det er altid dejligt at snakke cykler/velomobiler med dig for du ved altid en masse og kender gode steder på nettet og hvilket udstyr der er det bedste 🙂
    Mvh.
    Halfdan

    1. Mine fødder havde det fint, de blev lidt kolde, men det passede med at så var det pausetid, så kom varmen igen. Det kan være en fordel at have 2 par strømper på, hvis de vel at mærke kan være i skoene, ellers bliver det meget værre.
      Jeg følte ikke på noget tidspunkt at kræfterne slap op, i benene, der var kun den almindelige “træghed” op ad de lange bakker, som forsvandt hver gang toppen var nået.
      Tak for at jeg er velkommen igen, og du ved at du altid kan komme forbi heroppe nord på. Det kunne være dig og Lars engang kunne køre herop, så skulle jeg nok følge jer hjem igen 🙂
      Venlig hilsen
      Søren

  2. Kære Søren

    Det er en fin blog du har, og det er spændende at læse om dine ture.
    Det er jo helt vildt, nogen ture du er på.
    Jeg er en ny ejer af en brugt Mango Sport. Min første liggecykel.
    Men jeg har et problem med at den er ustabil, og danser fra side til side, især når jeg træder til, ved høj fart >30 km/t.
    Jeg vil gerne høre om du tror det kan hjælpe med den Risse Astro 5 støddæmper?
    Den er jo halv dyr, hvis det alligevel ikke hjælper.

    Med venlig hilsen
    Heine

    1. Tillykke med din Mango

      Er den også ustabil når du kun ruller ned af en bakke med f.eks. 50-60 km/t?
      En velomobil vil “svinge” med bagende når du træder til, da du også bevæger kroppen, lidt som når man accelerere på en racecykel( der er det bare hele cyklen, der bevæger sig), det kan tage lidt tid at vænne sig til dette, når tilvænning er overstået må det dog ikke føles ubehageligt. Hvis du ser denne video : http://youtu.be/eLmqbiDwEGs <-- meget lang eller denne : http://youtu.be/egAQkoFIY2M <- optaget før Risse dæmper, der kan du se hvor meget min bagende bevæger sig, men jeg mærker det ikke. Det en Risse dæmper gør er at dæmpe ujævnheder, så cyklen ikke laver "rejehop" hvis man køre i huller,stiplede kantstriber osv. Det er ikke sjovt hvis en bagende hopper med 80 km/t nedad en bakke :-)Den kan så også indstilles trinløs om det skal være hård/blød dæmpning, hvilket er en fordel når der er bagage. Jeg vil senere komme med en vurdering/forskelle når jeg har kørt lidt mere med den. Så kig forbi siden med mellemrum. Med Velomobil hilsen Søren/Velostrada

  3. Ja, det er især ved høj fart ned af en bakke at den er ubehagelig. Og jeg tror ikke det er vinden. Jeg har en god bakke på 6% derefter 500m fladt, inden det går opad igen. Når jeg begynder at spinne pedalerne på det flade, ved ca. 65 km/t, bruger jeg hele vejbanen og er nervøs for at ryge over i de modgående biler.
    Bortset fra det, kører den fint:-)
    Jeg glæder mig til at se din vurdering af dæmperen, så selvfølgelig vender jeg tilbage til din meget fine hjemmeside.
    Det er ret så interessant at læse om dine ture, og se billeder.

    Hilsen Heine

  4. Hej Heine
    Jeg kan forstå, du ikke har haft Mangoen så længe. Hvis man ikke har vænnet sig til at køre i velomobil, især den fart som der opnås ned af bakke, kan det virke som om den er ustabil, så du bliver mere anspændt og holder hårdere fast i styrtøjet (nærmest krampagtigt, nervøst), hvorved det som skulle være små korrigereringer med styrtøjet bliver til større udslag, hvilket har en selvforstærkende effekt på ovennævnte.
    Når du så tilmed bruger pedalerne, vil hele din krops bevægelse overføres til styrtøjet.
    Øvelsen går ud på at slappe af i arme og hænder, der kan fås armstøtter der sættes i hver side, de giver god støtte og hjælper til at slappe af. Prøv at se om du kan køre med 1 hånd på styrtøjet, derved reduceres de bevægelser fra kroppen der overføres til styrtøjet. Man kan sagtens styre med 1 hånd.

    Hvis du kender service historien på din Mango, så se hvornår der er skiftet olie i dæmper. Afhængig af kørsel skal det skiftes omkring hvert andet år. Alt efter alderen på din Mango kan der også være tale om at skifte/reparere dine dæmper.

    Jeg mener ikke der er noget teknisk galt med din Mango, efter det du beskriver. Vinden er det hellere ikke.
    Jeg havde lidt af den samme følelse i min første velomobil, Leitra, men nu da jeg fik Strada, var jeg klar over det, og det er jo meget godt, da den er en del hurtigere ned ad bakke 🙂

    Hvis du er på Facebook er der også en side/gruppe “Liggecykler i Danmark” og selvfølgelig liggecykelforeningen.dk hvor vi der køre velomobiler og liggecykler holder til, og deler ud af gode og dårlige råd 🙂
    Med velomobil hilsen
    Søren/Velostrada

  5. Hej Søren

    Mange tak for dine gode råd og forklaringer. Jeg vil prøve dem af.
    Måske jeg skal opgradere dæmperen inden jeg oplever et rigtigt rejehop, som du beskriver.
    Tror faktisk jeg har prøvet at miste lidt vejgreb med baghjulet over en jernbaneoverskæring med ca. 45 km/t i en kurve.

    Angående den side på Facebook. Jeg tror kun den er for rigtige liggecyklister;-)
    Jeg har haft en anmodning om medlemsskab til at stå nu i over 2 mdr.
    Har endda skrevet en privat besked til Torben Scheel fordi han står som administrator af siden.
    Måske fordi jeg sidder på en hest, på profilbilledet, og ikke i en velo? 😉

    Med venlig hilsen
    Heine

    Ps. Måske mødes vi en dag til et arrangement som feks. Juleræs…

    1. Takker, Havn
      Nej jeg glemte ikke KBH og liggecykelforeningens weekendtur. Jeg kunne bare ikke være 2 steder på én gang :-). Kørte Brevet den weekend
      M.v.h.
      Søren

Leave a Reply to Heine Borg VedelCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.