600 km Brevet Did not Finish

En bokser har en træner til at smide håndklædet i ringen. En Randonneurs har kun sig selv til at vurdere hvornår det er på tide at stoppe.

En svær beslutning

Jeg har aldrig før opgivet at fuldføre et Brevet, jeg er som bokseren der helst vil fortsætte,  men heldigvis tog jeg på weekendens 600 km Brevet en fornuftig beslutning, at stoppe efter 380 kilometer, dog var det med efter en nat med store overvejelser.  Jeg kan kun sige, at fornuften vandt over stædigheden

600 km Brevet

Men inden det kom til dette punkt var det en fin, flot og skøn cykeltur, med start i Ålborg.

Aalborg Start på 600 km Brevet
Aalborg Start på 600 km Brevet

Dagen før havde der været meget regn, enkelte steder med skybrud på ruten, så det var fantastisk at starte i solskin….

Solen skinner af med trøje

…så det var hurtigt af med den varme undertrøje.

I et moderat tempo til Mariager(62km) og første kontrol…

1 Stempling Mariager
1 Stempling Mariager

…hvor der også blev spist lidt.

Uanset hvilken cykel du køre på er ruten ens for alle, en velomobil har den fordel at du sidder komfortabelt, ikke bliver så øm i bagdelen, til gengæld er der slet ingen fordel når ruten har mange højdemeter, det er jo intet problem at køre ned 🙂

600 km did not finish

Denne 600 kilometer har mange højdemeter, med det “in mente” satsede jeg på at tage det med ro indtil jeg var kommet forbi Skanderborg og de mest bakkede områder. Det betød så at jeg ikke så noget til de andre der kørte 600 km og 400 km Brevet i lang tid.

Efter at have stemplet i Randers(85 km), måtte jeg lige ind og finde et nyt ladekabel til telefonen

Nyt ladestik til telefon

Mødte dog andre grupper af cykelhold der var ude at træne, ned af bakke var jeg hurtigt forbi dem, men op ad bakke gav jeg dem plads 🙂

Fik dem ned men ikke op ad bakke 🙂

Før og efter Skanderborg(135 km) var der som nævnt bakker, flotte  udsigter…

Flot men bakket

…mange sjove ned ad bakke ture….

Op og ned mest op
Op og ned mest op…

…og de lidt mere anstrengende “opturene”…

Op op op

I Give(192 km) blev lidt mad indtaget, efter stempling. Humøret var højt, tid var der masser af, intet at mærke til træthed, eller ømhed.

Videre til Kibæk, hvor jeg mødte de andre 2 der kørte 600 km og 1 på 400 km Ruten.

3 seje Randonneurs

Fulgtes med de 3 seje Randonneurs til Spjald(257 km)…hvor alt var lukket derfor tog vi billeder som dokumentation

5 kontrol Spjald

Så var det videre mod de flade områder, dog skulle der lige forceres et par ordentlige bakker, hvor jeg begyndte at få ondt i akillessenen, måtte lige ud og “hoppe” lidt, så de andre forsvandt ud i horisonten, “De red bort i solnedgangen” 🙂

Stada og Solen

Mod Skive er der lange, lige og flade veje, omkring Aulum hvor der kan cykles stærkt…

Flad og hurtig stykke

…ofte med 45-50 km/t. Det gik også fint i mange kilometer, men pludselig blev smerten i ankel for meget.  Jeg fandt en afsides P-plads, fik skoene af og lagde mig på en bænk en ½ times tid, hvorefter jeg forsøgte at tage sko på igen. 

Mit mål havde været at nå til Ålborg( 416 km) for så at sove nogle timer der, for derefter at cykle de sidste 184 km.

Men jeg blev nødt til at krybe i soveposen oppe på et bord, for at hvile foden/anklen, jeg var ikke træt, men fik da lidt on/off søvn.  Der var også tusindevis af tordenfluer og myg der havde taget ophold på denne P-plads, heldigvis bliver jeg næsten aldrig stukket af myg, men de tordenfluer var lige lovlig meget kærlig, og dygtige til at kilde i næse, øre og øjne :-).

Vågnede ved at der var dråber der ramte hovedet, så op og presse den ene fod i skoen og afsted, et kig på uret, jo jeg kunne sagtens nå de 300 kilometer der var igen inden for tidsrammen. 

Bokser og Træner

Men jeg var ikke kommet mange meter ud af vejen før, jeg mærkede smerten i anklen, der var 25 km til Skive, og jeg trillede kun.  Træneren(mig selv) ville “kaste håndklædet i ringen” Bokseren(Sørme også mig selv)  ville fortsætte. 

Men heldigvis var det fornuften(træneren) der vandt, fordi for hver 5 km jeg cyklede måtte jeg holde ½ -1 times pause, så nåede endelig de 25 km til Skive(325 km)….

6 Kontrol Skive

…så kan man hurtigt regne ud hvor lang tid det tog. Jeg var i Skive klokken 0.7.40.  Jeg stemplede(foto) i Spjald(257 km) klokken 22.30, på omtrent 9 timer havde jeg kun bevæget mig 68 km

Da jeg havde besluttet mig til at det var fornuftigt at stoppe, for ikke at gøre mere skade på akillessenen, det var nytteløst at forsøge at fuldføre, ringede jeg hjem for at aftale “opsamling”, der dukkede “bokser” op igen, for i stedet for at blive afhentet i Skive, aftalte jeg, at det nemmere for dem at samle mig op i Haverslev(380 km) og jeg ville ringe når jeg nærmede mig Haverslev, så kunne de køre hjemmefra.

Ikke særlig smart, men jeg fik da slæbt mig de 55 kilometer Haverslev…

Derude ligger Haverslev og redning

…de sidste 4 kilometer det uden sko kun med en fod på pedalerne 🙂

Afhentning af Strada og mig
Afhentning af Strada og mig

Da de kørte hjemmefra havde de 105 km og var jeg 14 km fra Haverslev, de og jeg ankom samtidig 🙂

Det var ikke Strada`s skyld, den kørte som en drøm efter at være serviceret 

Det var heller ikke rutens skyld, for den har jeg cyklet før uden problemer:

600 km samme rute 2015
600 km samme rute 2015

Epilog:

Heldigvis viste et besøg hos lægen mandag, at det “kun” var en akillessene betændelse. Så lidt ro og Voltaren Gel  og langsom træning, skulle jeg snart være klar igen 🙂

 

Normalt vil et længere Brevet give forbigående ømhed og i nogle tilfælde smerte uden det betyder noget, jeg har en meget høj smertetærskel, det kan det være en ulempe i sådanne tilfælde, da hvis det ikke gør ondt nok fortsætter jeg jo. Heldigvis havde jeg “træner” med, eller skrevet på en anden måde, jeg var fornuftig at lytte til signalerne.

Hvorfor fik jeg Akillessene betændelse?

Det bliver et rent gæt fra min side, men måske var det turen hjem fra Ganløse om torsdagen(250 km 3 færger og en træt søn) og en hurtig 50 km trænings tur fredag. I Ganløse havde jeg fået lavet service , jeg havde fået sat nye pedaler på, og da det er blevet varmere køre jeg ikke længere med lammeskindet på sædet, men med ventisit, hvilket giver en lille smule anderledes siddevinkel og  træden i pedalerne. Jeg havde ikke justeret klamper efter dette

Vi ses derude 🙂

Billederne: