Først usynlig…Nu blinder du

Strada lys

Underligt, i en del år har jeg lagt øre til, at en velomobil er svær at se i trafikken, næsten usynlig, selvom der ikke er meget der kan forbavse mig, når det drejer sig om dette emne, er det underligt at få at vide at man pludselig er for synlig.

Strada lys
Strada lys

“Du blinder” sagde en bilist til mig, efter han havde kørt imod mig, jeg var ved at være hjemme efter en lille rundtur…

Now you see me
Now you see me

…som det ses på billedet , var det stadig lyst, havde kun 1 lygte tændt + de 2 små “kørelys”. Billed er taget tæt på, i lav højde, direkte ind mod lygten,  en bilist næppe ville se lyset fra den vinkel og højde. Så jeg undre mig lidt over at jeg skulle blinde bilister, især da jeg havde mit lys vinklet nedad, det er det smarte med Strada, man kan styre lysets vinkel, netop for ikke at blinde, men også at kunne lyse langt når man er alene på mørke veje

Her en video, “Dag og Nat” tur på samme rute

På billedet nedenunder er begge mine lygter tændt og vinklet til fjernlys i tusmørke, hvor jeg helt sikker vil “blænde” en modkørende, hvis jeg ikke blænder” ned.

Strada på vej i tusmørket
Strada på vej i tusmørket

Mine lygter er gode,ingen tvivl om det. Jeg har dem, fordi jeg vil se når det er mørkt, og blive set når det er dag. Lygter til biler er blevet udviklet og forbedret til biler igennem mange år, men til cykler er det først de senere år der er sket en gevaldig forbedring, hvor gode lygter også bliver monteret på “almindelige cykler” og det kræver måske lidt tilvænning hos bilisterne, at hvor de før næsten overså cyklister i mørket, nu føler at de bliver “Blindet”  af dem, måske også fordi de kigger direkte ind i lyset, hvilket man aldrig skal uanset hvilket køretøj man møder som modkørende. Der er dog nogle få cyklister der har lygterne justeret deres nye gode lygter forkert, da de måske ikke har samme mulighed til at vinkle lygten under kørslen som jeg har i Strada.

Og så er der lige pandelygter, der efter min mening, burde de kun bruges når der køres Off-road, eller at man formår at holde hovedet stille, eller i det mindste holder op med at lyse direkte på modkørende (især på dobbelt rettet cykelsti)

Jeg kan godt forstå, at man bliver “forblændet af Strada`s skønhed” men ikke blindet af lyset, når jeg ikke har “fjernlyset tændt” 🙂

Vi ses derude… i lyset