Rigtige mænd bruger E

This entry is part 1 of 13 in the series Strada E

Nu har jeg haft Strada i 3 år, jævnligt er jeg blevet spurgt, af folk jeg møder på min vej,  om jeg har motor i, for jeg kom cyklende meget hurtigt.

Når jeg svarede: ” Nej, den er kun drevet af muskelkræfter” har der engang imellem være et en del mistænksomme blikke, og de blev først overbevist når de har haft hovedet helt nede i Strada for se om jeg nu talte sandt.

Den kommende vinter bliver det måske nemmere,at svare, for nu har Velomobilcenter.dk venligst udlånt og monteret en Sunstar S03+  i forbindelse med “Juleræset”.  Jeg skal teste motor gennem denne vinter.

Dette indlæg er en intro til en serie hvor jeg vil forsøge ud fra mine oplevelser beskrive, på skrift og via video, hvordan jeg oplever det at blive “assisteret”.

Her første tur i på en kendt rute:

Fremover bliver svaret : ” Ja, der er E-Assist”   Er det svar nok, nej for allerede nu, er jeg blevet spurgt om den ikke skal være indregistreret, da de havde kørt bagved mig og der kørte jeg 50 km/t, så svaret fremover bliver : ” Ja, der er E-assist, som slår fra ved 25 km/t og er hastigheden hurtigere er det ren muskelkraft” velvidende at dette ikke stopper spørgsmålene. Men det gør hellere ikke noget, jeg vil meget gerne svare på spørgsmål, hvis tiden er til det, og jeg ikke skal nå en færge 🙂

Og hvis de stadig vil kigge ned vil de se dette:

Sunstar motor i Strada
Sunstar motor i Strada

 

Er det nødvendigt?

Apropos færge…

Video er optaget efter at have cyklet cirka 210 km, det viser jo ikke ligefrem, at jeg har behov for E-assist, men der fordele, der gør at e-assist kan være interessant i en velomobil for mig. Bakker og steder(byer) med mange Stop and Go reducere gennemsnits hastigheden gevaldigt og forlænger rejsetiden en del.

En video jeg lavede i foråret til svar på hvad gennemsnits hastigheden er i Strada, for svaret var altid: “Det afhænger af hvor du cykler” Der er også et indlæg “Fart og Gennemsnit”

Det er ikke en ny tanke jeg har haft omkring E-assist, i 2014, tænkte jeg lidt over det, i indlægget “E-assist or Not”.

Forøgelse af gennemsnits hastigheden ser jeg som en af fordelene, ligeledes vil belastning af mine knæ vil mindskes på stigninger op ad bakker. Jeg har i dette år ikke taget specielt hensyn til mine knæ, hvilket kan mærkes nu.

Så umiddelbart er svaret på om det er nødvendigt med E-assist, det skal afprøves, når det nu findes.

Motor, Batteri og Kontroller

Sunstar S03
Sunstar S03

Batteri Li-Ion 24 V 11 Ah 264 Wh

BATTERY-KB0035
BATTERY-KB0035

 

Watt timer
Watt timer

2 stk af dem er lig med 528 wh

Fuldt opladet
Fuldt opladet

Placering af batteri…

Batteri under sædet
Batteri under sædet

under sædet

Batteri placering
Batteri placering

Kontroller

Vecchio-led
Vecchio-led

Som er placeret på styrstangen, så meget nemt at komme til

Kontroller
Kontroller

Frontklinge:

53 t front Klinge
53 t front Klinge

 

I stedet for triple klinger er der nu kun 1 klinge foran, med 53 tænder.

Gearing bag er stadig den samme 11-34

Testene

Men hvorfor så teste det om vinteren?  Fordi på denne årstid, cykler jeg ikke de meget lange ture, så derved er der kortere hjem, når og hvis jeg løber tør for strøm. Desuden er det også denne årstid, at det må betegnes som hårdest for elmotor, derved kan man få testet rækkevidde når den bliver “belastet” mest af kulde, og den større vindmodstand og rullemodstandlavere temperature giver.

Testene vil foregå som jeg plejer at cykle, det vil sige at jeg på flade stykker og selvfølgelig ned af bakker køre over de 25 km/t. Derudover vil jeg prøve at køre batteri helt fladt, og se hvordan det er at cykle hjem på en længere distance uden hjælp, men med dødvægten af motor og batteri. Jeg vil desuden cykle ture uden at medtage batteri, for at se hvordan det føles.

Brevet og cykeløb

Må ikke deltage i disse med motor, derfor er testen også på denne årstid, her i vinterperioden er der ikke ingen Brevet  og ligeledes med cykelløb i nærheden af hvor jeg bor.

Fordelen ved denne motor er, at den skulle nemt kunne tages af og så sætte den normale krank på, især er det en fordel at på en velomobil som Strada og andre modeller, hvor kranken sidder i en separat holder og ikke i stellet som på en almindelig cykel. Dette betyder også, at denne motor ville være ideal til at montere ved genoptræning efter en skade, så velomobilen ikke står stille så længe, eller om vinteren hvor det kan være hårde at cykle. Måske endda til hjælp de første måneder efter køb af første velomobil.

Ulemper

Umiddelbart skulle det være vægten, men cyklede hjem 174 kilometer hjem fra Aarhus efter “Juleræset” med bagage og 2 batterier uden at mærke den ekstra vægt, og Torben kunne ikke følge med op ad bakkerne 🙂

Men testene vil sikkert afsløre hvilke og hvor mange ulemper der er.

Forståelsen

I Danmark er E-assist ikke så udbredt som det for eksempel er i Tyskland, Holland, jeg må også erkende at i forhold til de cykler jeg har set når jeg har cyklet i de lande er de danske modeller lidt bagefter og kedelige i forhold til dem der cykler rundt dernede

Min overskrift ” Rigtige mænd bruger E” er valgt som modpol til at, det ofte siges at e-assist ikke noget rigtige mænd bruger, det kan man så smile af, for ofte bliver det sagt af personer, der aldrig har prøvet det, eller måske er de “Skabs E cyklist”, der låner konens E-cykel ned til bageren søndag morgen 🙂

Testkøren

Det er så mig, med knap 100.000 kilometer( Leitra, Strada og Hjort Bjälby) som liggende cyklist siden marts 2010 (over 50.000 kilometer i Strada siden 1. januar 2013), formoder jeg, at jeg har en forudsætning for at teste og “mærke” forskellen ,med og uden assist, desuden er jeg en “rigtig mand” der tør indrømme, hvis jeg har behov for hjælp  🙂

Vi ses derude…nu med mere fart op ad bakkerne 🙂

 

 

Series NavigationStrada E Test af testur >>

9 Replies to “Rigtige mænd bruger E”

  1. Tak for en god (som altid) gennemgang. Jeg er meget spændt på at høre om resultaterne.

    Jeg har selv overvejet en sådan, netop grundet skade. Men hvad skal jeg regne med at en sådan fætter koster installeret?

    Mange tak 🙂

    1. Hej Christian

      Tak for rosen! Jeg er selv meget spændt på hvad det ender med.
      Det ville være perfekt til efter en skade.
      Med hensyn til prisen, må jeg holde dig hen i spænding lidt endnu. Det kommer forhåbentlig i næste indlæg om den.

      Hilsen Søren

  2. Hei Søren,

    Det blir spennende å se hva du syner av dette etter testing nå om vinteren! Det er sikkert en del fordeler med det, fleste av de nevnte du allerede i inlegget ditt.
    Jeg tror ikke en blir mer eller mindre mann av å bruke assist eller ikke, alle kan avgjøre selv om de har bruk for det.
    Jeg har også prøvt e-sykkelen til kona mi, og det hjelper veldig god i bakkene og med akselerasjon.

    Hilsen, Adri.

    1. Hej Adri
      Jeg glæder mig til at teste den, selv de små ture indtil nu har været positive.

      Rigtig mand/mænd var bare “trækplaster/teaser”, og er egentlig lidt ironisk ment…og som du selv skriver bestemmer man selv, hvad og med man cykle med, heldigvis 🙂

      Hilsen Søren

      1. Hei Søren,

        Jeg skjønte at det var en “teaser”, du fikk i all fall noen reaksjoner fram!
        Titel av inlegg kunne vært: “Fornuftig mann bruker E”. Jeg husker at du i tidligere innlegg har skrevet om knærne dine, så det er bare fornuftig å teste e-assist.
        Kona mi slet allerede i Nederland med litt kneproblemer, p.g.a. en uhelldig fall på ski i 1991. Hun bruker e-sykkel siden 2006, og vil ikke sykle uten, ikke i Nederland (motvind) og sikkert ikke i Norge med de motbakkene her.

        Du trenger ikke å finne på unskyldninger for bruk av e-assist, du har for langst overbevist at du klare deg veldig fint uten! Alle har sikkert stor respekt for den måten du sykle, kjøre brevet og ikke minst avstanden du klare hver år!
        Jeg har respekt for deg i alle fall!

        Hilsen, Adri.

  3. Jo jo.

    Havde en mistanke 🙂 Mente nok jeg kunne høre noget på din film fra juleræset 😉

    Fedt, er spændt på at høre dine erfaringer (y) Og ja, du har til fulde bevist at du godt kan køre uden E. (y)
    Og ja dine knæ har jo drillet i et stykke tid nu, så fornuftigt at du prøver E. og derved kan forlænge din cykelpassion frem for at må “smide håndklædet i ringen” og droppe cyklingen fordi knæene ikke kan mere bare fordi man vil være “en rigtig mand” Godt Søren og fuld respekt (y)
    Vi unge velonauter har brug for dig og dine erfaringer mange år frem i tiden 😉
    Vi ses der ude.

    1. Hej Tommy
      Ja, den giver lidt lyd fra sig, så det er ikke noget der kan skjules 🙂
      Ideen er at det stadig skal være muligt at køre Brevet og motionsløb, da den skulle være rimlig nem at skifte frem og tilbage mellem den originale krank og e-kranken. Det regner jeg så med giver ro i knæene

      Vi ses derude….skal vinke til dig fra toppen af bakkerne 🙂

      Hilsen Søren

  4. Hej Søren,

    Når du sidder i velomobilen med din sinnerhood på, irriterer motorlyden dig? Den lyder noget højfrekvent på dine videoer, og jeg kunne forestille mig at det kunne være et problem.

    VH JONAS

    1. Hej Jonas
      Nej lyden er ikke irriterende, når du høre den på video er det fordi de små action kamera opfanger lyde på en “irriterende” måde, de er ikke gode til at gengive autentiske lyde, dog kan dette gøres ved at have eksterne mikrofoner sat til, men det bruger jeg ikke. Det samme er der ved vinden, det lyder som en orkan, men i virkeligheden høre man intet, eller meget lidt.
      Med venlig hilsen
      Søren

Leave a Reply to TommyCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.