Alt slags vejr..og dog

En velomobil kan næsten køre i alt slags vejr, det har jeg og andre skrevet mange gange. Det er dog ikke ensbetydende med at det er fornuftigt at trampe af sted lige godt hvordan vejret er. Det skal også være sikkert, at bevæge sig derude.

Når sneen som har været så “venlig” at  lægge sig i et godt lag, er der kun et sted sne skraberne kan sende det hen, ind i vejsiden. Efter den første omgang sne kom der så frost, så det var ikke egnet for bløde trafikanter, at cykle rundt derude.

Efter 8 dage i “isolation” måtte jeg bare ud at cykle..

Det var dog kun muligt at cykle hvor der ikke var meget trafik, det var ikke sikkert at køre hvor der var mange biler, da der ikke var så meget plads på grund af sne.  Jeg kunne risikere at de gled ind i mig, eller jeg i dem. Og en skadet velomobil, betyder lang..lang ventetid, det har jeg prøvet, og det var et mareridt.

Så en kort og sikker tur, med Marathon Plus monteret, har ikke brugt mine pigdæk i år..endnu.

Jeg ved ikke om Strada havde drømt natten over, efter den lille tur, om den havde indtaget Ferrari hormoner…eller testosteron..men helt ustyrlig var den da jeg kom ud i garagen 🙂

Kort men sjov tur, godt de lysere og længere dage er på vej. Indtil da må jeg jo tænde lyset, derfor har jeg her fået en ekstra lygte for synlighed,, den sidder oppe i “øjenhøjde”  for bilisterne. Selv på ture i sommernatten, vil den være god til at signalere til bilister bagfra at der køre en cykel, ofte kan de blive i tvivl på grund af farten. Selv vil jeg føle en tryghed i at de nemmere ser mig, især når farten er lav på de lange bakker.

Det smarte er, at jeg har ændret den lidt, så den bruger  de samme mounts som GoPro kamera..

..så den er nem at clipse af og på.

29-01-2014: En lille opdatering. Video fra dagens kamp mod sneen

Ses derude..Håber på en kort vinter og snarlig forår 🙂

Skriv en kommetar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.