Home

Velkommen til VeloStrada

VeloStrada.dk handler primært om oplevelser, billeder, events, teknik og ture, jeg har oplevet med min nuværende Velomobil Strada(November 2012-),  en aerodynamisk cykel, der fremdrives med pedalkraft som en almindelig cykel. Købt hos velomobilcenter.dk, lavet af velomobiel i Holland

Strada Tversted Strand Nov 2013
Strada Tversted Strand Nov 2013

Velomobil
På dansk har en sådan cykel gået under navnet kabinecykel, da ordet nærmest var synonymt med Leitra, den danske kabinecykel opfundet af Carl George Rasmussen, som er den velomobil der har været i produktion længste årrække i verden, den produceres stadig.

Det internationale ord “Velomobil” har, især efter at der er kommet  flere modeller fundet indpas i det danske sprog.

En velomobil er primært en liggecykel, bygget op over en selvbærende skal. Skallen er i de fleste tilfælde, den bærende del af cyklen, hvorpå krank, gear etc. er bygget ind i. Skallen har yderligere til formål at give ly for vind og vejr. Grundformen for en velomobil er hyppigst en 3 hjulet liggecykel, dog forekommer de også som 2- eller 4 hjulet. Først og fremmest vil man opleve en mere behagelig cykelstilling i en velomobil, dernæst den hastighed der kan opnås på grund af den aerodynamiske form. En velomobil er en perfekt cykel til pendling, træning, hyggeture og Touring er den et særdeles godt alternativ til den gængse touring cykel, da bagagen er indenfor, hvorved aerodynamikken bibeholdes.
Kig rundt på siden og læse om oplevelser og find mere information omkring min Strada Velomobil.

Informationer om forskellige velomobiler kan læses på Velomobilcenter.dk

Brug eventuelt Google tilpasset søgemaskine her: Søg
*Note: If you use “Google Translate”, please keep in mind that it is “machine translation”. Take it with a smile
*Hinweis: Wenn Sie “Google Translate”, bedenken Sie bitte, dass es “maschinelle Übersetzung”. Nehmen Sie es mit einem Lächeln
*Opmerking: Als u gebruik “Google Translate”, houd in gedachten dat het is “machine translation”. Neem het met een glimlach
*Note: Si vous utilisez “Google Translate”, s’il vous plaît garder à l’esprit qu’il est «la traduction automatique”. Prenez-le avec un sourire

Blog

Min Strada

Min Strada er købt hos Velomobilcenter.dk i Ganløse og lavet af Velomobiel.nl i Dronten, Holland

Velomobiel.nl blev grundlagt af Allert Jacobs og Ymte Sijbrandij.
Efter at have arbejdet i over 5 år med Flevobike i Dronten besluttede de at starte egen virksomhed i 1999. Marts 2001, sluttede Theo van Andel til virksomheden og navnet blev ændret til Velomobiel.nl. Som de selv siger: “Ved at cykle selv til dagligt tror vi, at vi kan udvikle praktiske køretøjer: Velomobiel.nl, cykler fremstillet af cyklister!”

Gennem udvikling og test, fik de konstrueret en aerodynamisk og hurtig velomobil kaldet “Quest”, både til race og hverdags brug. Den blev sat i produktion omkring år 2000, de startede med 3 x 20 “hjul, omkring 2005 skifter de til, at lave den med 2×20″ hjul foran og et 26” baghjul.

Strada Tversted Strand Nov 2013
Strada Tversted Strand Nov 2013

Strada er baseret på Quest`en og blev introduceret i 2009. Den er også til race, men er også mere by venlig, med sine åbne hjulkasser, der gør at den kan dreje skarpere, hvilket kan være en fordel i snævre bymiljøer. Den er også kortere, hvilket gør den nemmere at parkere og da den er bredere, er den mere stabil i sving. Det har så betydet at farten ikke er helt på højde med Quest, men med den rigtige “motor” kan den også nå op på over 50 km/t på flad vej.

Forskellen på den længere Quest og Strada
Forskellen på den længere Quest og bredere Strada

Strada er en komfortabel & hurtig velomobil til daglig brug. Strada har to styrende forhjul med tromlebremser og en baghjultrukket fremføring med udvendige gear. Gear, kæde og tandhjulene er beskyttet fra vand og snavs, da de er lukket helt inde.

Strada fra forskellige vinkler
Strada fra forskellige vinkler

Komfortabel i kraft af uafhængig affjedring på alle tre hjul, beskyttelse mod vejrliget, justerbart sæde possition /vinkel. Man kan nå en relativt høj hastighed med lav anstrengelse.

Hurtigt i kraft af en aerodynamisk form (testet i vindtunnel) og kvalitets kædesystem/fremføring med letløbende komponenter. Sikker gennem beskyttende glasfiber kåbe(body), god synlighed med en lys farve, integreret hovedbeskyttelse, påvirkes kun lidt af sidevind og et cover af blødt skum til når det regner. Lille cover til at dække “mandehullet” ved parkering, så f.eks. regn ikke rammer sæde.

Mål på Strada
Mål på Strada

Praktisk til daglig brug pga. den store bagageplads, lav vedligeholdelse af kæde og tandhjul (forbliver ren) og tromlebremser, enkelt side monterede hjul (let dækskift) og kun 80 cm bredde.
Teknikken kan ses på dette billede, godt nok en Quest, men teknikken er ens.

Tegning af teknik på en Quest
Tegning af teknik på en Quest

 

Min Strada velomobil, farven er ikke rød eller blå som billederne nedenunder, men  orange

Strada 360 grader
Strada 360 grader. Min er så orange

Billedet nedenunder giver en god beskrivelse af, og hvorfor jeg køre velomobil

Grafik lavet af velorydr.blogspot.dk/
Grafik lavet af velorydr.blogspot.dk/

 

Indlæg i Serie

Serie består af længere ture som er over flere dage eller indlæg der har en sammenhæng. De er i kronologisk  rækkefølge, så det er muligt at læse fra starten af en tur, i stedet for at læse slutning først..

I de indlæg der tilhøre en bestemt  serie(ture o.s.v), vil der i toppen stå hvilket nummer det er af serien, i bunden være link til næste indlæg i rækken. Ligesides vil der også kunne ses serie og link i sidepanel under ” Indlæg i Serie (Kronologisk)”

Herunder de forskellige serier.

[series_toc]

Kontakt