Super Brevet Scandinavia Dag 4

This entry is part 4 of 4 in the series Super Brevet Scandinavia 2013

Jeg må have været træt, vågnede først 05.30. Op at få morgenmad. Utroligt, det var sidste dag, sidste etape på omkring 230 km., godt nok med masser af fjelde.

Da jeg kørte af sted, igen som den sidste, var det dejlig solskin, det holdt hele dagen, det gav energi. Så den første var hurtigt indhentet

SBS 2013 Skien Norge Lækkert vejr
SBS 2013 Skien Norge Lækkert vejr

Det ene efter det andet smukke scenario dukkede op, det påvirkede hastigheden, der skulle lige kigges, nydes. Det var jo sidste etape, og ingen tvivl om at jeg ville gennemføre SBS.

SBS 2013 Skien Norge Lækkert vejr og udsigt
SBS 2013 Skien Norge Lækkert vejr og udsigt

Kontrollen nær Kragerø(Sannidal) blev nået, der var en gril og supermarked, så det var bare at forsyne sig. Det lod til at de var blevet overrumplet over alle de sultne mennesker i grillen, for det virkede som om de var gået helt i stå, selv maskinen til kort var stået af. Jeg kunne se at dem der havde bestilt lang tid før mig stadig stod og ventede, så valgte en hurtig “hotdog” da de så ud til at kunne laves med det samme og så over i supermarked for at hente en sandwich og sodavand. Forkæler mig selv med 1½ times pause :-).

SBS 2013 Kontrol nær Kragerø i Norge
SBS 2013 Kontrol nær Kragerø i Norge

Sad og kiggede de andre kørte, en del af dem så slidte ud, og de så endnu mere slidte ud ved næste kontrol, da der var hårde stigninger i vente.

Ned i Strada, det varede ikke længe før jeg var i det laveste gear igen…

SBS 2013 Op ad endnu et fjeld i Norge
SBS 2013 Op ad endnu et fjeld i Norge

..der var dog smil på læben..

SBS 2013 Smil eller tænder der er bidt sammen
SBS 2013 Smil eller tænder der er bidt sammen

..langsom men op det kom jeg, det var godt nok lige før at jeg måtte stige ud og skubbe Strada ved dette fjeld..

SBS 2013 En af de lange og seje stigninger
SBS 2013 En af de lange og seje stigninger

..6-14 % stigning er hård kost, når det er 2 ½ kilometer men jeg ville ikke give op, skulle nok besejre den lille knold :-).

Ny dag, nyt land er lig med ny jagt, jeg køre bedst når jeg har at indhente, også denne dag fik jeg hentet en del ind.

SBS 2013 Ny dag nyt land er lig med ny jagt
SBS 2013 Ny dag nyt land er lig med ny jagt

Ved kontrollen i Arendal dukkede de fleste dog op igen, så måtte jeg jo indhente dem igen, hvilket var relativt nemt, da der var mange der var begyndt at få “siddesår” og andre ømme dele, så de kunne ikke køre så stærkt det sidste stykke. Efter Arendal var der få store stigninger, hvorefter ruten gik ud mod vandet hvor det blev til mindre stigninger, så sidste del af turen blev “nem”

SBS 2013 Et af de utallige smukke steder på ruten i Norge
SBS 2013 Et af de utallige smukke steder på ruten i Norge

Kristiansand kunne nu skimtes….

SBS 2013 Målet er et sted over på den anden side
SBS 2013 Målet er et sted over på den anden side

Lige over broen, og så lige køre 4 gange rundt i samme rundkørsel for at GPS kunne finde den rigtige vej , lige en opkørsel mere, ind i byen, der var målet.

SBS 2013 Slut og i Mål Done
SBS 2013 Slut og i Mål Done

Stempelkortet udfyldt, kom i mål klokken 21.02 så totaltiden blev 87 timer, køretiden var 47 timer. Det kunne lade sig gøre at gennemføre Super Brevet Scandinavia med sine 10.000 højdemeter i velomobil, den hurtigste tid blev på 65 timer som også blev kørt i velomobil( Evo K) ført af Christoph Moder.

SBS 2013 Udfyldt stempelkort
SBS 2013 Udfyldt stempelkort

 

Dagens Etape:

Data fra Garmin: De officielle højdemeter skulle være ca. 10.000, men det mener min Garmin ikke 🙂

Tæller: 6 Aktiviteter
Afstand: 1.218,33 km
Tid: 47:16:58 t:m:s
Gnsn. afstand: 203,05 km
Gnsn. hastighed: 25,8 km/t
Gnsn. tid: 7:52:50 t:m:s
Maks. tid: 13:38:54 t:m:s
Maks. afstand: 331,60 km
Maks. hastighed: 90,7 km/t
Maks. gnsn. hastighed: 31,0 km/t
Kalorier: 48.058 C
Højdeforøgelse: 8.354 m
Højdereduktion: 8.371 m

Jeg var træt og øm i ben, men efter en gå tur til aftens spisested var det forsvundet.

Jeg havde ikke en eneste punktering 🙂

En vidunderlig og fantastisk tur. Jeg skal helt sikkert med igen om 4 år.

Tak til arrangørerne, godt arrangeret!

Tusinde tak til de dejlige og søde support hold, i var fantastiske! Birgit, er der mange bakker? :-).

Tak til de andre deltager, det var hyggeligt at møde jer, både ude på ruten, på kontrolstederne og overnatningsstederne

Alle billeder jeg har taget kan ses her: SBS 2013

Andre der har skrevet om deres oplevelser fra Super Brevet Scandinavia 2013

Elaine Astrue: route66ajourney

Durrin Hynes: Crazyguyonabike

Theo Wyne: Randonneurs.bc.ca

Søren Christensen: Langturcykling 2013 

Dagen efter var det ned til færgen og sejle til Hirtshals, cykle de 45 kilometer hjem. Slappe af en hel dag, før jeg skulle cykle til Odense for at deltage i DM for liggecykler, men det er en helt anden historie.

Series Navigation<< Super Brevet Scandinavia Dag 3

6 kommentarer til “Super Brevet Scandinavia Dag 4”

    1. Takker, det var en fantastisk oplevelse. Jeg tror jeg tager turen igen næste år, bare over flere dage. Der er så smukt på den tur.
      Hilsen Søren

Skriv en kommetar