Strada Og Hurtige dæk

Jeg må jo indrømme, bliver lidt fristet, når jeg ser og høre om hurtigere dæk, selvom min erfaringer fra tidligere forsøg med lettere dæk ikke har båret frugt, men ofte endt med en “flad” fornemmelse.
Nu havde jeg 3 stk. hurtige dæk stående i garagen, 2  Panaracer Mini lite 20×1.25 og 1 Durano Plus, som jeg havde fået foræret af Poul (Milan).

De havde stået længe i garagen, og egentlig stod de fint nok der, men kunne ikke lade være med at smide dem på..dog kom Durano bagdækket hurtigt af igen. Som bagdæk var det så “hårdt” og uden dæmpning , at hvis jeg skulle cykle med det, ville det være nødvendigt bruge et nyrebælte og en håndfuld hovedpine piller bagefter. Allerede på den første kilometer rystede Strada så meget, at kamera stoppede af sig selv. Tilbage og skifte til Big Apple som bagdæk. Det var meget bedre.

Så afsted for lige at prøve hvordan de føles:

Da første test forløb fint, måtte jeg lige prøve en tur mere

En video fra turen:

Umiddelbart så det ud til hastigheden blev øget lidt, dog følte jeg at den faldt på de steder hvor vejbelægningen var dårlig, og især hvor der var kommet slidlag på af typen “Sten og tjære”.

Så der var ikke andet at gøre end at prøve en anden rute, som jeg køre ofte. Trykket blev øget til 7 Bar på fordækkene og 4 Bar på Big Apple

Og video:

Umiddelbart syntes jeg ikke der var den store fart ændring i forhold til min favorit dæk konfiguration Marathon Plus og Big Apple plus:

Dog var jeg positivt overasket over styreegenskaberne med de smalle dæk, de reagere prompte, ingen over- eller understyring, som der kan være med bredere og højere dæk ,det var muligt at træde i pedalerne i rundkørsler og sving, hvilket gør at det er nemmere at holde farten ud af disse. Det er en klar fordel til et cykelløb, hvor jeg måske kunne finde på at bruge dem.  Til daglig brug og touring, har de efter min mening en svaghed i komforten, ingen dæmpning, meget støjende.

En positiv oplevelse, især da jeg ikke er punkteret på dem…endnu, så de bliver  på Strada de næste par dage.

Skriv en kommetar