Strada E Test Status

This entry is part 7 of 13 in the series Strada E

Tiden flyver afsted, ligeledes gør Strada med E-assist. Nu har jeg haft SunstarS03+ monteret i en måned.

Test ruten for at se hvor langt batteriet rækker i de forskellige modes er overstået, heldigvis, for jeg var ved at være en smule træt af at køre rundt på samme rute.

Sammenligning af de 4 modes
Sammenligning af de 4 modes

En lille Strada E Intro video

Nu er det kun i “Strada E BR Mode” der blev kørt med E-assist konstant (25 km/t) selvfølgelig trillede Strada hurtigere ned af bakkerne, men en distance på 58 km før batteriet var tomt er ganske udmærket med 264wWh. Testen kunne kun bruges til, at finde ud af hvor langt der kunne køres på 1 batteri i fullmode med max 25 km/t, intet andet.

Flertallet af dem, som jeg har set, der køre på almindelige El-cykler, køre meget sjældent over den hastighed(25 km/t) som loven forskriver den kun må hjælpe til med, anderledes er det i en velomobil, hvor det på fladt og ned ad bakke er meget svært at cykle under 25 km/t, derfor var testruten også lagt så der var bakker med “gode” stigninger, så jeg kunne finde ud af hvor behovet var for E-Assist. Med en gennemsnits kadence på 50 rpm og gennemsnits puls på 109 bpm, ses det også tydeligt at jeg ikke “arbejde” meget, hvilket jeg også kunne mærke, da jeg begyndte at fryse.

I de 3 andre test, Full, Medium(Normal) og Eco mode, var der egentlig ikke den store forskel i afstand, 78 km i Full Mode, 90km i Medium Mode(Normal) og 108 km i Eco Mode, dog er det der er markeret med rødt og orange et 19 kilometer fladt stykke, kun cyklet i Eco-Mode, hvor der var meget begrænset brug af E-assist.

Rød og orange er fra Eco mode
Rød og orange er fra Eco mode ruten

Umiddelbart viser testen så at der ikke skulle være meget forskel i strøm forbruget i de 3 forskellige modes, det siger sig selv, at motoren(E-assist) ikke har været i gang konstant, men igen tror jeg at det skal ses i forhold til hvordan E-Assist bruges på normale cykler, jeg brugte det kun på stigningerne og de få start og stop der var på ruten, da der også var steder hvor jeg kunne køre langt over de 25 km/t.

Da jeg i sin tid skrev om E-Assist or Not (er også blevet til en permanent side E-Assist), havde jeg en ide om at det var omkring 25-30% af en tur/rute hvor jeg kunne udnytte eller have fordel af E-Assist. Det var rent teoretisk, derfor var det spændende at afprøve og se resultatet. Da ruten var ens for de 3 af testene er det fra Full Mode turen

Strada E Full Mode Rute
Strada E Full Mode Rute

Det ser ud til, at “min gamle teori” holder…

Strada E Elevations Zoner Full Mode
Strada E Elevations Zoner Full Mode

… men hvis man ser hastigheds zoner, er det lidt ærgerligt, der ikke var en zone der hed 15-25 km/t…

Strada E Hastigheds Zoner Full Mode
Strada E Hastigheds Zoner Full Mode

…det ville have givet et mere tydeligt billed, af hvornår der var motor på.

Men som skrevet var disse test først og fremmest kørt, for at finde ud af hvornår batteriet løb tør for strøm, og nær ved hjemmet, så det ville være nemt at cykle hjem, hvis batteri løb tør.

Nu da jeg kendte rækkevidde, havde jeg ikke noget imod at cykle ud og “Jagte bakker”, startede dog med en kort 45 km tur, kun med 1 batteri.

45 km bakketur 18-12-2015
45 km bakketur 18-12-2015

Kan ses på her på Endomondo

Det er ikke en rute jeg normalt ville have så højt et gennemsnit på denne årstid, og hvis man ser på zoner igen…

Strada E Elevations Zoner Bakket tur
Strada E Elevations Zoner Bakket tur
Strada E Hastigheds Zoner Bakket tur
Strada E Hastigheds Zoner Bakket tur

… kan det give et billed/indtryk af hvor E-Assist var i brug. MapMytracks er der hvor jeg har hentet disse zoner fra, ganske udmærket side til at visualisere sine ruter, dog er mine ikke offentlige derinde, da der var en del kontroverser med brugerne, sidst jeg lagde mine lange ruter op( de var uden E-assist), de mente ikke man kunne cykle 500-600 kilometer på en weekend, og med det gennemsnit jeg havde, men os der køre velomobil, ved jo bedre 🙂

Jeg var tilfreds med denne lille 45 km tur, nok strøm tilbage på batteriet, da jeg holdt hjemme i garagen, så var klar til en længere tur dagen efter…

 

 

 

Series Navigation<< Strada E Full ModeStrada E i bakkerne >>

Skriv en kommetar