Strada Cargo or Strada as Cargo

Hvordan tranportere man sin velomobil? Den cykler man da i. Hvad så med større genstande? Den cykler man med, men ikke altid nemt da størrelsen, i det er tilfælde bredden, gjorde det umuligt at få den stoppet ned langs sædet.

Strada CarGo
Strada CarGo

Men det var muligt at havde den stående ved min side, mens jeg cyklede hjem. Så nu var det en Strada CarGo, men hvad nu hvis det er Strada der skal være lasten (Cargo Strada)

Hvis jeg ikke cykler i min Strada, er det lige før det kommer i den lokale avis, men nu er jeg kommet dem i forvejen 🙂

Strada News
Strada News

Der kan sikkert fyldes et helt magasin med om hvordan, man kan transportere sin velomobil, så det er hermed gjort…

Strada Magazin
Strada Magazin

Lidt mere seriøst. Under Eurotour 2014 fik Peter fra Holland, brug for at få sin Quest transporteret. Det blev den så af 2 omgange, først på en stor trailer..

Peters Quest ankommer til Göteborg
Peters Quest ankommer til Göteborg

..hvilket jo er spild af plads, men det var eneste mulighed for den gæve Hollænder.

Den videre færd, var en mere simpel og brugbar løsning i “dagligdagen”, på taget af Andre`s bil (velomobilcenter.dk), efter den blev repareret…

Peter ankommer til Halmstad Velo på taget
Peter ankommer til Halmstad Velo på taget

Der var ingen tagbøjler, stod på hjulene men godt spændt fast på taget.

Med det i hukommelsen, begyndte tankerne omkring en alternativ måde at komme til Paris på, når jeg skal deltage i Paris-Brest-Paris, da der jo verdenmesterskaber for velomobiler i Belgien,1- 2 dage efter jeg kommer(forhåbentlig) i mål fra PBP 2015. Det vil være umuligt at nå, hvis jeg skal cykle frem og tilbage til Paris.

Jeg vil ikke have en trailer med på sådan en lang tur, det skal også være muligt at spænde Strada godt fast., så fandt en løsning, som vil kunne bruges, hvis det bliver aktuelt.

Jeg havde i forvejen 2 stk.  ramper, så det eneste jeg manglede var en tagbøjle, og muligheden for at spænde ramperne fast på denne.

Strada cargo bagside
Strada cargo bagside

Det var så tagbøjlerne jeg transporterede hjem i Strada. Her ovenover bagsiden( siden der vender mod taget) det viste sig at udstødnings klamper passer fint ( Tak til QuickPot Frederikshavn). Fik ideen da jeg fik skiftet en del af udstødningsrøret på bilen.

Monteret på denne måde er der også 4 ekstra fastspændings muligheder til hjulene. De 2 af dem er en fremtidssikring til en eventuelt Quattrovelo 🙂

Øjer til Fastspændning
Øje(r) til Fastspænding af hjul

Først en lille test på jorden..

Strada tag på jorden
Strada tag på jorden

..derefter en tur op på taget af Matrix..

Strada på Tag højre side
Strada på Tag højre side

Min søn ses som bagstopper, da jeg stadig mangler en aluminium skinne eller ligende i U-Profil til baghjulet, baghjulet kan godt hænge på tagbøjle, men så vil fronten pege meget op ad, hvorved vindpresset vil blive for stort…

Strada tag front
Strada tag front

…som det ses ovenover, når Strada “hviler” på bøjle og hjul på taget. Det er tosset ikke at udnytte den aerodynamiske form på Strada

Strada tag set bagfra
Strada tag set bagfra

Så mangler kun, at få fat i U-profil til baghjulet, og advarsel mærkat så der ikke køres ind i carporten med Strada på 🙂

Det kræver 2 personer at få Strada op på taget. Det kan være, at jeg senere finder på at lave den om til at 1 person kan sætte den op. Det er ikke en umulig opgave, men skal lige “falde” over materialerne.

Se andres måder at løse transport af velomobilen på: Her Vim Schermer`s prototype oge en lidt mere avanceret elektrisk :

Det er nu ikke for at jeg vil transportere Strada land og rige rundt på denne måde, men det mest til, at blive kørt ned til starten på de lange Brevet der starter i Ålborg, og så cykle hjem, og eventuelt Paris.

Vi ses derude…stadig på vejen og ikke på taget.

Skriv en kommetar