Rettidig omhu er at

Rettidig omhu er at skifte sliddele inden de er slidt ned, ellers må jeg lære det på den hårde måde.

Heldigvis var det bare en kort tur ind til Frederikshavn og hjem igen, 1 km hjemme fra begyndte kæden at larme, så vidste jeg godt hvad der var galt.

Kædeføringhjulet(idler) foran var kaput, kunne jeg konstatere ved et visuelt tjek. Ude i mørket kunne jeg dog ikke se hvad der var sket med det, kun at kæden var ved siden af hjulet. Jeg kunne trille langsomt hjem i garagen.

Et nærmere blik, viste det sig at siderne var revet op af kæden, umiddelbart så selve tænderne ikke slidt ud. Men de 2 gummibånd var meget slidte.

Idler Kaput

Om der er opstået revner i selve metal kanten, der har givet efter til sidst og som kæden har grebet fat i, kan jeg ikke vurdere, men det ser sådan ud.

Kanter bøjet og revner i metal
Idler i Stykker, til sidst revet itu af kæden

Så det gælder om at tjekke dette kædehjul, især efter det har passeret de 10.000 kilometer. Jeg ved ikke hvor mange kilometer mit har kørt, det kan jeg finde ud af næste gang jeg er på velomobilcenter.dk

Det der ærgrer mig mest, er at jeg havde tænkt på, det var ved at være tid at skifte det, men glemte at købe et med da jeg fornylig var over på Sjælland i bil, og i den forbindelse var på et kort visit hos velomobilcenter

Posten er på vej med nyt, om et par dage triller jeg igen

2 kommentarer til “Rettidig omhu er at”

  1. Dette skjer bare en gang Søren, i alle fall hos meg…….Jeg bestilte 2 den gangen jeg oplevde det samme, så da hadde jeg 1 på lur når jeg trengte det neste gang……….

    1. Adri, ja det er vigtigt at have lidt reservedele på lager, især det kædehjul. Det holder til mange tusinde kilometer, men hvis det først er slidt eller begynder at få svagheder, sker det pludseligt. Jeg tror i dette tilfælde er det kæden der er hoppet ved siden af, efter jeg havde haft den på siden, og grebet fat i en lille revne. I sommers skiftede jeg, kædehjulet på den Strada Carbon, der var det tydeligt at det var slid, da tænderne var knækket. Håber det går fremad med reparation af din Qv

      Mvh Søren

Skriv en kommetar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.