Mini Tour del 3- Brompton velomobilen

This entry is part 3 of 6 in the series Tour 28 maj-1 juni

Efter vi havde forladt Øresund Rundt holdet, blev vores lille 4 kløver(Uffe,Thor, Poul og jeg), hurtigt til et 3 kløver, da Thor skulle mod Allerød , Poul og jeg fulgtes med Uffe til Værløse, hvor  Uffe drejede fra, vi så forsatte mod Ganløse .

Jeg ankom til velomobilcenter lidt efter Poul, da jeg havde brug for et pit stop på en tank.  Poul skulle efter en kort samtale med André videre til noget familie, for at overnatte. Jeg havde jo en aftale om et lille service, så Strada blev smidt på operationsbordet, selvom det var på det tidspunkt hvor normale butikker for længst har lukket og slukket lyset, og så var det også helligdag, men det var det eneste tidspunkt det kunne klares på  da de havde udstilling med Bromptons dagen(fredag) efter og Streetrace(lørdag), hvor Strada gerne skulle deltage.

Dette indlæg er del af en serie, så jeg vil anbefale du læser dem kronologisk:

  • Mini Tour del 1-Ned til Lund i Sverige
  • Mini Tour del 2: Øresund Rundt
  • Mini Tour del 3- Brompton velomobilen
  • Mini Tour del 4-Orca Velomobile E-Assist
  • Mini Tour del 5: Street Race
  • Mini Tour del 6- Hjemturen
  • Så imens André “opererede” lidt på Strada, hjalp jeg Yoann med at slæbe kasser med Brompton ud og pakke dem ned i bilen, de skulle med til næste dags udstilling.Utroligt så mange der kunne stoppes i den lille bil. Dog nåede jeg også at drikke et par spandfulde kaffe. Kaffen havde en opkvikkende virkning, selvom klokken var ved at være sengetid, så jeg måtte lige ud og trille en lille tur. Strada lå stadig på siden, da André ville ordne det sidste næste morgen, og jeg havde gået og kigget på Orca, dette var ikke gået ubemærket hen, så André sagde: “Tag en lille tur i den”, så jeg kørte en lille tur rundt omkring Toppevad, men trætheden kom snigende, så det blev en kort tur. En længere tur måtte vente.

    Fredagen have jeg planlagt skulle være en slappe af dag, med minimal cykling, så benene fik hvilet inden Street Race, Besøge noget familie, men det måtte jeg aflyse. Da jeg stod op, var Strada færdig, André og Yoann havde stablet endnu en masse kasser og udstillings genstande frem. Så endnu engang blev en bil pakket , Yoanne Strada Carbon, blev til en Bromptmobil og en Cargobike blev pakket. Så jeg stod lidt og tænkte over hvordan de fik 1 bil, 1 velomobil og en Cargobike ind til København, når de kun var 2. Det varede dog ikke længe før jeg fandt ud af at André allerede havde lagt en plan, han vidste godt, at jeg ikke kunne sige nej til at køre  Yoann`s optimeret og nu Brompton “gejlet” Strada. Hviledag kan man altid holde, og familiebesøg desværre aflyst,  sorry, jeg er nem at lokke 🙂

    Lige for at fjerne misforståelser, det er ikke en Brompton velomobil, men en Strada Carbon velomobil med Brompton reklame, så den kan ikke foldes sammen 🙂

    Brompton Velomobile, hvem vil sige nej til at køre den, ikke mig :-)
    Brompton Velomobile ved Bagsværd Sø, hvem vil sige nej til at køre den, ikke mig 🙂

    Det var tid til at køre, André mente han kunne køre i forvejen på Cargo biken, så skulle jeg nok kunne nå at hente ham. Nu er det bare sådan at hvis der er noget der har hjul og pedaler, så kan han få fart på det, selvom der var E-assist på Cargo er det ikke meget i brug nå han cykler på den. Jeg kom afsted 5 min efter ham, og jeg måtte træde til for at nå op til ham..hviledag..Puff 🙂

    Strada Carbon var fantastisk at cykle i, den føltes enorm let, men alt føles jo let efter at have kørt 450 km med oppakning de 2 forgående dage.

    Turen ind til København var på en Supercykelstien, jeg vil ikke sige jeg på forhånd var jublende glad for at skulle køre denne fine velomobil, inde i København, men der var slet ikke noget at bekymre sig om. Vi var endda vej forbi og hente en ladning Brompton´s , så Cargobiken var godt læsset det sidste stykke.Utroligt hvor meget der kan transporteres på sådan en, her er det øverste lag allerede taget af og sat på hylden, jeg mener der var 7 eller 8 kasser på den.

    Cargo bike og Strada
    Cargo bike med Brompton og Strada

    Strada leveret uden en skramme. Læg mærke til de flotte fælge. I want..

    Brompton Velomobilen afleveret uden en skramme :-)
    Brompton Velomobilen afleveret uden en skramme 🙂

    Da min mission nu var overstået indtil videre, kunne jeg gå rundt og slappe af og nyde det skønne vejr.

    Brompton Udstilling og Cyklistforbundet ved siden af, men nød værksted til de cyklende folk
    Brompton Udstilling og Cyklistforbundet ved siden af, men nød værksted til de cyklende folk

    Stedet for udstillingen ved Dronning Louises bro, var udmærket, der kom et flow af cyklister,ofte blev der stoppet og vist interesse for den lille fine cykel.

    Det ses ikke i mange storbyer..få biler
    Det ses ikke i mange storbyer..få biler

    Da jeg havde gået rundt et stykke tid og fået noget at spise, satte jeg mig i græsset og slappede af.

    Der foldes cykle ud  og ind., mens jeg slapper af.
    Der foldes cykle ud og ind., mens jeg slapper af.

    Kort før de skulle pakke ned, kom André og sagde jeg bare kunne køre til Ganløse, afsted i “Strada Brompton”, Mr. Garmin, blev sat til at finde vejen,  dog en omvej af Bagværd Sø, for at tage et par billeder og forlænge turen :-). Det var rimlig nemt at komme ud af København.

    Men farten er ikke den hurtigste inde i byen, dog var det ikke besværligt at komme forbi andre cyklister.

    "Brompton Velomobil" ved Aldershvile Slots ruin i Bagværd
    “Brompton Velomobil” ved Aldershvile Slots ruin i Bagværd

    Mit indtryk af  Strada Carbon, på denne “transport opgave” var, at den føles lettere, især ved acceleration og op ad bakke, dog kan mine kilometer med oppakning i min egen Strada dagene forinden, have påvirket denne følelse. Jeg kunne hellere ikke konkludere om den er hurtigere, men det var en fantastisk fornemmelse at køre i den. Jeg følte mig straks tilpas i den.

    Og lige igen:Lige for at fjerne misforståelser, det er ikke en Brompton velomobil, men en Strada Carbon velomobil med Brompton reklame, så den kan ikke foldes sammen 🙂

    “Hviledagen” blev til 90 kilometer cykling, da den  ikke overstået endnu,  for jeg skulle ud at prøve Orca med E-assist. :-). Den historie tager vi senere.

    Series Navigation<< Mini Tour del 2: Øresund RundtMini Tour del 4-Orca Velomobile E-Assist >>

    Skriv en kommetar