Kedeligt men nødvendigt

Når jeg er vant til at cykle til Ganløse, enten for at få lavet service eller deltage i forkellige events, er det en oplevelse hver gang, selvom ruten i Strada har været næsten identisk hver gang har jeg aldrig kedet mig.

Men at køre til Ganløse i bil er kedeligt, men var nødvendigt. Frihjulet på Strada var slidt ned:

Sikkert en split der er knækket, og sat sig fast inden i. Selvfølgelig var det smart at kunne skifte gear uden at træde i pedalerne, omvendt var det ikke sjovt når kæden derved kunne hoppe af det forreste tandhjul, når kæden bare kørte rundt på “slap line”, især ikke hvis det skete med 80 km/t ned af en bakke og kæden satte sig fast.

Så det blev en til en kedelig biltur til Ganløse og velomobilcenter.dk, vejret var dog mere spændende end kedeligt. En let storm, regn og snevejr, men så fik jeg da testet  min “velomobil tag holder” i meget blæst.

Der siges, at kloge mennesker aldrig keder sig, nu skal man passe på med at citere gamle ordsprog eller citater, det kan jo ramme som en bommerang, men det at køre bilen var kedeligt. Ordet kedeligt er jo et de danske ord,med flere betydninger. Så det var ærgerligt at jeg ikke kunne cykle, men kedeligt at køre bilen 🙂

Strada og Matrix i sne og regn
Strada og Matrix i sne og regn

Heldigvis var min datter og hendes kæreste med til Billund Lufthavn, så der var selskab og hygge et stykke af turen

Strada Og Matrix i Billund Lufthavn
Strada Og Matrix i Billund Lufthavn

Strada blev på taget hele vejen, så fastspænding og velomobil tag holder er hermed godkendt til hård blæst , det var ikke nødvendigt at efterspænde remmene. Hvis man ikke har set den længere og kedelige video ovenover er der her en kort version af hvordan Strada er spændt fast:

Det kan være langt at køre 2 x 500 km for at få skiftet et friløbet, men da jeg alligevel skulle til Billund var det kun en “halv omvej”, og havde fået en lørdags aftale med André, hvor jeg ville have lavet nogle ændringer. Da jeg ankom, sagde André, at jeg så mere træt og kvæstet ud end når jeg har cyklet over til dem. Jeg måtte kvittere med et tak ligemåde. Han så ikke frisk ud, hans 2 børn og Pernille havde været syge i nogle dage, der havde ikke været meget søvn til den unge mand, desuden så det ud til at de havde fået smittet ham. Jeg mente ikke jeg kunne forlange at han gik igang med min Strada.

Det var kedeligt/ærgerligt men nødvendigt, at jeg træf den beslutning at jeg kørte hjem uden Strada, så kunne de lave den en anden dag og have tid til at teste de ændringer vi havde aftalt. Vinteren er snart overstået i hvert fald efter kalenderen, oprindeligt var det i den periode, jeg kun skulle låne og teste E-assist, men André mente, at jeg kunne fortsætte med at låne og teste det. Tak for det, jeg er også blevet glad for det, så måske bliver det der permanent. En af ændringerne bliver et lidt større front tandhjul (57 tænder) monteret med kanter, så kæden altid bliver hvor den skal, i tilfælde af  slæk på kæden.

Kedeligt/Ærgerligt men nødvendigt

Når man har lagt en plan, hvilket jeg havde, med start næste år(2017), er det ærgerligt at se sin plan smuldre af årsager, som jeg ikke vil nævne her eller andre steder, men så er det nødvendigt, at revidere sin plan så den er tilpasset til “de nye omstændigheder”. Det nytter ikke at “kapitulere” og sige :”at sådan kunne det være blevet hvis nu….” men i stedet tage kampen op og sige: “at hvis jeg nu gør sådan så bliver det…”

Vi ses derude …hovsa glemte Strada står i Ganløse 🙂

2 Replies to “Kedeligt men nødvendigt”

  1. Hei Søren,

    Det var leit, at friløpet tok kvelden! Men en bør ikke klage etter 50.000 km, den har gjørt jobben sin!
    Jeg har byttet ut friløpet i fjor, den gamle var ikke ødelagt enda, men jeg byttet for sikkerhets skyld.
    Jeg kunne had ventet til den sviktet, men jeg har ikke lyst til den slags overraskelser på veien!

    Hilsen, Adri.

    1. Hej Adri
      Nej, 50.000 kilometer er meget godt klaret. Jeg ville også have haft det skiftet for en “sikkerhed skyld”, men nåede det ikke.
      Sliddelene holder til mange kilometer på velomobilen, i forhold til det jeg har oplevet på andre cykler, det er dejligt.
      Jeg håber sneen er væk oppe ved dig, her er solen igen begyndt at kigge frem, forhåbentligt er det snart forår.
      Hilsen
      Søren

Skriv en kommetar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.