Årets første Brevet

Undskyld

Lad mig starte dette indlæg, med en uforbeholden undskyldning til det ægtepar i den sorte BMW, ved Shell Ekspress lige nord for Nibe. Der er ingen grund til at forklare situationen eller udpensle den, andet end at det var min fejl, da jeg var kommet  på den forkerte cykelsti(side). Så hvis de ser dette kan jeg kun sige: “Jeg undskylder”

Jeg kørte på den forkerte cykelsti(side)

Årets første Brevet

Solen var fremme, ligeledes var vinden. De første 50 km var det dejligt, med vinden der skubbede, det gav en god gennemsnits fart. Det føltes ikke køligt, dog heller ikke overvældende varmt.

På vej mod Hals

Video:

Første kontrol i Aså blev hurtigt nået

Første kontrol i Aså

Hastigheden faldt dog drastisk, da ruten drejede op mod vinden, ud mod Dronninglund, hvor vinden havde frit spil over de flade marker, og jo længere ud mod vest blev det køligere. Efter Saltum, var der blandet lidt havgus sammen med den blå himmel, så vinden var meget kølig. Efter Rødhus og gennem Tranum Klitplantage, var der lidt læ for vinden fra træerne, og varmen begyndte at komme igen.

Pause i læ, og nyde solen

Ruten:

Når jeg cykler disse Brevets, er det ofte omkring midtvejs, at jeg oplever en lille “krise”, især når det enten styrt regner eller som denne dag hvor blæsten tager en del ekstra energi og hastighed. Og det er ganske heldigt, at det cirka er halvvejs, for så er der næsten altid lige langt tilbage til starten, uanset om jeg giver op eller fortsætter, så er det jo en klar fordel at fortsætte 🙂

Og så er det jo bare at kigge ud og nyde udsigten….

Vue mod Løgstør

…og  jeg overveje, om jeg skulle begynde at Kitesurfe med den vind 🙂

Kitesurfer ved Nibe

…Når den sidste bakke før Aalborg er forceret, er det jo “bare” at trille den hjem 🙂

Sidste bakke før Aalborg

Som altid har Lasse sat lidt energi frem ved målet, tak for det!

I mål og der er guf

Jeg er klar til et 300 km Brevet….bare ikke i morgen 🙂

Hvis du er interesseret i at køre brevets så kig for mere info på www.audax-club.dk

 

Vi ses derude…

 

 

 

Skriv en kommetar