4 år og mange kilometer siden

Utroligt som tiden flyver afsted, idag er det nøjagtig 4 år siden, at min flotte Leitra…

Leitra 2011
Leitra 2011

….blev påkørt, og totalskadet.

Totalskadet Leitra
Totalskadet Leitra

Jeg nåede at cykle 35.000 oplevelsesrige kilometer i Leitra, fra Marts 2010 til den blev påkørt den 18 juli 2012, hvor den blev erklæret totalskadet, Leitra blev siden solgt af forsikringen til genopbygning, mens jeg måtte vente 4 måneder på en ny Strada. Det blev 4 lange måneder, hvor jeg cyklede rundt på en 2 hjulet liggecykel, en Bjällby Hjordt, som ses til venstre i biledet ovenover. Fin liggecykel var det, men ikke det samme som en velomobil, alligevel blev det til en del kilometer.

Da jeg endelig fik Strada den 22 november 2012, blev der kørt 1200 km på en måned i vintervejr, i 2013 nåede jeg at cykle 24.000 kilometer, hvor jeg blandt andet kørte med på Eurotour 2013, Super Brevet Scandinavia 2013 og en serie Brevets, derudover en masse mindre ture, og længere som f.eks. Holland frem og tilbage på 6 dage og Wm i Leer. 2014 og 2015 blev det til mere moderate årlige kilometer, omkring 14.000 kilometer hvert år i Strada, men det var også mere krævende ture, som Eurotour 2014 og i 2015 Paris-Brest-Paris og turen der til og hjem, begge år blevet der også kørt en serie brevets.

Strada har rundet de 56.000 kilometer, så ialt har jeg cyklet (Leitra 35.000+ Strada 56.000) = 91000 kilometer i velomobil, derudover er der så 21.000 kilometer på liggecykel og almindelig cykel (med og uden hund) siden marts 2010, det vil sige at jeg på de cirka 6 år har cyklet gennemsnitligt omkring de 18.000 kilometer.

Hvis nogen havde spurgt mig i 2010, om det ville være muligt for mig nogensinde at cykle så meget, ville jeg have kigget underligt på dem og grinet og sagt “NEJ! Du er da tosset”. Grunden til jeg ikke troede jeg kunne, var den simple grund, at jeg var blevet opereret så mange gange i mine knæ efter Mc uheld, at cykling var en pine.

På en måde overvandt jeg smerterne der opstår, ved at cykle endnu længere, de naturlige endorfiner har en fantastisk virkning til at eliminere smerter. Jeg satte mig mål som var realistiske, først var det at jeg ville køre en Brevet serie, så Eurotour 2013 med andre velomobiler, derefter blev det SBS 2013, da det var nået blev det Paris-Brest-Paris 2015, hvilket også lykkedes.

Men faren ved at have mål, er at kroppen, eller i mit tilfælde de skadede knæ har en hvis holdbarhed, og i efteråret 2015 så det ud til at sidste dato var overskredet, mine knæ ville ikke mere som jeg ville. Skulle jeg så opgive at cykle?

Heldigvis var det tid til et eftersyn hos velomobilcenter.dk, hvor André og Yoann efter en snak omkring problemet, tilfældigvis havde et E-assist liggende jeg kunne teste igennem vinter(2015) og foråret(2016), det hjalp gevaldigt, især da der var problemer når jeg cyklede op ad bakke. Læs om erfaringer med de her i denne serie: Strada E-assist. Det var en god hjælp, og et udemærket system men til den form for cykling jeg kan lide, meget lange ture, var kapaciteten på batteri ikke nok, hvilket jeg især opdage på denne tur: Turen til og Forårs weekend med liggecykelforeningen. Det blev så til 2500 km med e-assist, hvorefter det blev afmonteret. Alt efter hvordan det ser ud når dette år er omme er jeg sikker på, at hvis valget er mellem ikke at cykle eller få monteret e-assist igen, vælger jeg helt klart E-assist.

Efter E-assist blev afmonteret blev mit mål for i år, kun at køre småture, og sørge for at holde kilometertallet på turene under 100 km, det er ikke nemt, men jeg tror det er guld værd at lade knæene få et år med lidt mindre ture, selvom det har betydet jeg ikke har kunnet cykle brevet eller på touring tur.

Mit mål for næste år er at komme ud at cykle 🙂 Jeg vil ikke sætte målet for højt, men Super Brevet Scandinavia 2017 har jeg da i tankerne, så det vil sige det også indbefatter en brevet serie, og så er der lige den Nordkap tur jeg ikke har fået taget endnu, som jeg har haft lyst til siden jeg læste om Erik Straarup`s tur på www.lonebike.dk , det var meningen at jeg skulle have taget turen i Leitra, det år den blev påkørt. Så det er vel ikke så høje mål, jeg har sat for næste år, vel? Det ville ihvertfald være en god afslutning på min cykel touring “karriere” 🙂

Hvis min langdistance evner helt er væk næste år, behøver det ikke at være “livets undergang”, men det er godt at være forbedret på det, hvis nu. Så vil det være muligt at tage Strada på taget af bilen, køre til steder hvor jeg har lyst til at cykle, så det er muligt at få nye cykel oplevelser i stedet den “samme runde”. Desuden har jeg min Gazelle Cabby 7 eller Gazelle Doggy som jeg kalder den, som jeg kan trille rundt med sammen med hundene

Lady Schanta og Gazelle Doggy Strandby
Lady Schanta og Gazelle Doggy Strandby

Derudover er garagen ikke tom for cykler 🙂

Gazelle Strada Speedmachine i garagen
Gazelle Strada Speedmachine i garagen

Desuden er der en der kan “arve” Strada hvis det skulle være, så den kommer sikkert ikke til at stå stille hvis jeg skulle bliver nød til kun at “se de andre svede” eller får en velomobil med E-assist 🙂

Her er “arvingen” 🙂 :

Det var ellers meningen, han skulle have Speedmachine at cykle/træne på, men han er hurtigst i garagen 🙂

Steffen Strada Speedmachine
Steffen Strada Speedmachine

Jeg er sikker på at de næste 4-7 år bliver lige så oplevelsesrige som de forgående, egentlig syntes jeg ikke at de år er fløjet afsted, med alt det jeg har oplevet, virker det mere som om det er 15 år siden, desuden finder jeg sikkert et mål eller plan uanset hvad årene vil bringe.

Det er vigtigt at have mål, men ligeså vigtigt er det at kunne tilpasse målet til omstændighederne, acceptere at plan B kan ende med at blive plan Z.

Sætter min cap som jeg vil
Sætter min strada cap som jeg vil

For en ting er sikkert, jeg sætter min Strada Cap som jeg vil 🙂 Cap kom nettop på idag (mandag 18-07), måske som et tegn :-), bestilt  i fredags, hos NATogVIC.dk hurtigt de fik skrevet Strada på og sendt

 

Cykelstalden på nuværende tidpunkt:

 

 

Skriv en kommetar