3 uger og 1000 km med Orca

Det var lidt held i uheld, at jeg vred mit knæ om. Uheldigt da jeg på min sidste lange tur til Esbjerg for, at bytte velomobil med Steffen(se eventuelt: En fantastisk cykelsommer) ikke kunne cykle hjem igen, ligeledes ville det betyde en lang pause fra at cykle. Heldigt var det at velomobilcenter.dk havde ferielukket i en måned. Fik kontakt med André inden de lukkede ned for ferien, derfor var det muligt for mig at låne deres Orca velomobil med E-assist i en længere periode. Så afsted i bilen efter den, og hjem igen.

Med E-assist er der ikke så meget belastning på knæ ved kørsel op ad bakke og Start/stop.

Det betød derfor, at jeg havde mulighed for, at prøve Orca på “hjemmebane” og de ruter jeg ofte køre.

Når man kommer fra ren muskelkraft, hvor rækkevidde er uendelig, i hvert fald indtil man bliver træt, er spørgsmålet jo altid hvor langt kan jeg så køre med E-assist. Hvis du leder rundt på nettet er der ingen præcise tal, producenter af el-cykler opgiver kun cirka eller vejledene kilometertal. Det er er vel også det meste korrekte at gøre, ellers er det vildledning.

Der er mange forbehold, den væsentlige faktor er hvor meget du selv træder…jo mere du hjælper…jo længere holder batteriet, det er let forståeligt. Listen med forbehold er lang, her er nogle få:

  • Vejr(Med og modvind, Temperatur)
  • Vægt
  • Dæk
  • osv…

Bosch har lavet en “Rækkevidde Kalkulator” som kan prøves her Bosch ,selvfølgelig kun med deres egne produkter.

Med en Orca er det nok vægten på de 45 kg med motor og batteri,  der vil få de fleste til at mene, at den ikke kan køre langt med E-assist.

Orca Flevobike, nem indstigning

Selvom jeg havde prøvet en Orca på nogle småture før, herunder video fra en tur ved Ganløse for cirka 4 år siden:

Dengang havde jeg ikke fået en fornemmelse af rækkevidden, da jeg dengang ikke havde problemer med knæene, og kunne træde godt til.

Nu var det anderledes, nu havde jeg brug for, at få en del mere hjælp fra motor, så det var perfekt til at teste.

Motor i en Orca fra før 2017, er en Daum Electronic 250 W / 36V / 3600 rpm.

Orca motor

Batteriet er (før 2017), LiFePo4 38,4V 13,2Ah lig med 506Wh til rådighed,

Orca batteriet med infodisplay

hvilket skulle give en teoretisk rækkevidde med 25 km/t på ca. 63 kilometer med hjælpen sat i højeste niveau(506Wh/200W*25 km/t= 63,25 km) En fordel ved Orca er at den har Rohloff gear, så det er muligt at skifte gear ved stilstand

Da der er alle de før nævnte forbehold og teorier om hvor mange kilometer et batteri kunne holde inden det var fladt, var der kun at cykle nogle ture for, at teste hvor langt jeg kunne cykle med E-assist.

Oca Flevobike

8-9-2018
By
Niveau Normal
Strøm tilbage 73 %
Kørte kilometer 39 km
Brugt Wh 136 Wh
Wh pr km 3,5 Wh/km
Gennemsnit. 28,1 km/t
Ladetid. 1 time

9-9-2018
Bakker, By, Fladt
Niveau Normal
Strøm tilbage 0%
Kørte kilometer 150 km
Brugt Wh 506 Wh
Wh pr km 3,4 Wh/Km
Gennemsnit. 28,1
Ladetid 3 timer

10-9-2018
By Og Bakker(Kildebakken)
Niveau Boost+
Strøm tilbage 67 %
Kørte kilometer 40 km
Brugt Wh 166 Wh
Wh pr km 4,1 Wh/Km
Gennemsnit 27,6 km/t
Ladetid 1 time 7 min

11 og 12-9-2018
By og land
Niveau Boost+
Strøm tilbage 71 %
Kørte kilometer 42 km
Brugt Wh 146 Wh
Wh pr km 3,4 Wh/Km
Gennemsnit 28,6 km/t
Ladetid 1 time 10 min

15-9-2018
Bakket tur
Niveau Normal(70% af tiden) og Boost+ (30% af tiden)
Strøm tilbage 37 %
Kørte kilometer 90 km
Brugt Wh 309 Wh
Wh pr km 3,5 Wh/Km
Gennemsnit 31 km/t
Ladetid 2 timer

Turen gav et klart billed af hvor mange Wh der blev brugt for hver kilometer, når det er mig der cykler i den. Den opmærksomme vil lægge mærke til at gennemsnits hastigheden er over de 25 km/t, men det betyder ikke, at motor IKKE har hjulpet, tværtimod. Jeg har kunnet køre stærkere op ad bakke, hurtigere igang ved stop/start,  derved er gennemsnittet ikke trukket ned

Jeg måtte prøve og se hvor langt jeg kunne cykle, før batteriet var helt fladt, det blev til 150 kilometer med bakker og fladt

Video fra Skagens tur i Orca:

På intet tidspunkt på de “testture” har jeg presset mine knæ. Det ville være dejligt hvis der havde været en watt måler, så jeg kunne se hvor meget jeg selv træder og hvor meget motor hjalp. Det eneste, måde jeg “måle” mit tråd på er kadencen. Normalt har jeg et snit på 80 rpm i Strada, i Orca var det 55-60 rpm for at holde samme hastigheder på de ruter.

Det var det mest positive, at jeg kunne cykle uden at få ondt i knæene, ligeledes at jeg kunne “presse” 150 kilometer ud af batteriet, uden at skulle cykle langsomt. Selvom hastigheden for mig er sekundært, er det alligevel rart at kunne bevæge sig frem med en god gennemsnits hastighed, især på længere ture, det giver tid til at stoppe op og se, nyde steder

Orca i Skagen ved Solnedgangspladsen

En Orca er en genial pendler cykel,  en velomobil med lav vedligeholdelse, fantastisk kvalitet, nem indstigning. Med E-assist siges det at man ikke sveder, men ofte er det et valg man selv tager, for hvis man også selv yder en del, det vil sige træder til i pedalerne når det er “renttablet”(fladt) eller op ad bakke, med 26 km/t kommer du uden tvivl til at svede ligesom i og på andre cykler. 

Men er en Orca med E-assist også til de længere ture. Problemet er jo at batterier skal lades op. Men da der deltog en Orca med E-assist i sommerens “Nordic velomobil Tour” og “Eurotour 2014″(også i nordiske lande) var det bevist at det var muligt

Men det var andres erfaringer ikke mine, jeg har det lidt som med mad, fordi andre siger det smager godt, vil jeg selv smage 🙂

Det var oprindeligt meningen, at jeg skulle have Orca på traileren , og vej af Esbjerg for at hente Steffen og den Strada Carbon, han havde lånt på taget, og så køre over til velomobilcenter.dk for at aflevere begge velomobiler.

Men det var jo oplagt at prøve Orca på en lang tur, så det var bare at planlægge, så Steffen og jeg kunne mødes et sted på vejen og cykle sammen til Ganløse. Det oplagte ville være at mødes i Århus, men det ville “kun” være 250 kilometer for mit vedkommende, en tur/rute jeg normalt cykler i Strada på 9-11 timer, totaltid med færgerne 11-15 timer.

Derfor blev det en tur på omkring 650 kilometer.

Orca på Tour

Normalt er det ligegyldigt om jeg kan få strøm, i Strada har jeg strøm  til lys, lade telefon, GPS og ligende i mange dage, så derfor kan jeg sagtens overnatte i Shelters.

Nu var jeg lidt eller faktisk meget afhængig at at kunne få strøm, så muligheder for at få ladet op måtte lægges ind i ruten. Det vigtigste var at få ladet batteriet fuldt op om natten.

Jeg er velsignet med en svigerinde og svoger der bor i Hadsund, hvor mine ruter sydpå ofte kommer forbi, også denne gang var jeg velkommen til at komme forbi, ligeledes var Poul(Milan) der bor nær himmelbjerget og Michael(Quest og DF Xl) i Fredericia, klar til at modtage mig hvis jeg kom den vej forbi. Så ud fra det blev ruten lagt. Mødested med Steffen blev planlagt til at være Fredericia hos Michael.

Den samlede rute var næsten identisk denne fra Google map, dog med en tur via Frejø hvor André holdt ferie

Omtrent denne rute

Torsdag den 20 september var det afgang, Orca var pakket, den var lidt anderledes at pakke, det virkede som om der var mindre plads end i Strada, det var der dog ikke, det viste sig senere.

Første etape var de 100 kilometer, som via Østkystruten er fladt, ned til Hadsund, modvind hele vejen, der var storm på vej, der var ikke meget brug for solbriller, heldigvis ikke meget regn, men rart med briller på så de få dråber ikke ramte øjne i fartvinden, og så havde det den rigtige farve 🙂 

Til Gul Orca høre gule briller 🙂

Da jeg kom til Hadsund, havde jeg brugt 48 % af batteriets kapacitet, så det virkede lovende især da mit gennemsnit var på 28 km/t.

Batteriet blev sat til opladning, det skal lige nævnes her, at laderen er kraftig, så der er blæser på til at køle den, det kan give lidt støj, så for dem der vågner ved den mindste lyd, skal de nok ikke placere den lige der hvor de sover 😉 .

Nu er jeg ikke herre over vejret, og selvfølgelig havde stormen der blev kaldt “Knud” meldt sin ankomst om fredagen, om torsdagen havde jeg mærket lidt til at “han” var på vej. 

Da jeg kørte fra Hadsund, var jeg blevet udstyret med lidt mere vægt, en kæmpe og god madpakke som min svigerinde havde smurt,( Tak for det, den var guld værd, Susanne),var jeg ikke i tvivl om, at”Knud”, altså stormen, ville blive min følgesvend, direkte modvind, det gav mulighed for at teste om “låget” på Orca kunne holde sig oppe når jeg parkerede, det er vigtigt at huske at sætte det helt op i hak, da jeg af erfaring fra den første tur i Ganløse fik en bule i panden, da jeg selvfølgelig ikke havde åbnet låget helt op.

Orca on Tour Pause ved bakke op fra Hadsund. Selv i storm blev låget oppe

Nettop denne strækning fra Hadsund til Randers kan være modbydelig at cykle, fordi der køres stærkt, og der er stigninger hvor du som cyklist køre langsomt, især steder hvor vejen er smal. Men med E-assist kørte jeg op med 24-26 km/t, ( i Strada plejer det at være 8-15 km/t)hvilket betød at de “farlige” steder hurtigt var overstået. Da det var direkte modvind, vindstød af stormstyrke, var hastigheden langsommere ned ad bakke end jeg ville have opnået på en dag med mindre vind. Den kraftige modvind gav dog en del mere forbrug af strøm, da ruten videre fra Randers var igennem et af de mest kuperet terræn i Danmark, valgte jeg at køre forbi en “Burger King”, selvom der stadig var 58% tilbage på batteriet.

Orca on Tour Strøm tilbage ved Randers efter modvind

Om der havde været strøm nok til de sidste mange bakker uden opladning, finder jeg aldrig ud af, men jeg var heldig, for da jeg sad og ventede på at batteri var opladet, stod regnen ned i store mængder, det eneste “uheldige” var at kaffen smagte afskyeligt, det havde dog den fordel at det tog lang tid at drikke den 🙂

Afsted igen, og solen var fremme, der skulle dog kigges både op og ned de steder hvor vej/cykelsti var tæt på træerne, da der ofte enten lå grene på vejen/cykelstien, eller de var på vej ned

Orca on Tour Blæsende med mange grene på vej og cykelsti

Jeg ankom dog til Poul. i Gl. Ry, uden at få en gren i “hovedet”, blev trakteret med dejlig varm suppe og super god kaffe. Ligeledes fik jeg mit eget skur, hvor jeg kunne ligge og beundre Poul`s smukke Milan. Et smukt syn at falde i søvn til.

Orca on Tour Overnatter i Gl Ry

Tak for lån af hytten, den dejlige suppe, morgenmad og især den gode Kaffe, Poul.

Lørdag var Knud( stadig stormen) aftagende,jeg vågnede op til næsten skyfri himmel. Da jeg trillede afsted var der helt skyfrit

Orca on Tour Ny Dag solskin igen

Jeg skulle kun cykle til Vejle, så jeg havde masser af tid, hele min tur var planlagt så jeg ikke behøvede at skynde mig, da jeg først skulle mødes med Steffen om søndagen i Fredericia. Derfor havde jeg også valgt en rute med lidt flere bakker og steder jeg ikke ville have cyklet, hvis det havde været en tur fra A til B i Strada, nu var det en rute der var A via Z til B

Orca on Tour Efter bakkerne ankommer til Vejle

Da dagens distance ikke var så lang, betød det at jeg ikke behøvede at lade batteriet op, men jeg holdt en del stop for at nyde udsigten.

For det meste strålede solen om kap med blæst og mit smil…

Orca on Tour Sol men snart

…men hurtigt kunne der komme regn kort efter

Orca on Tour Så kom der Regn

Med blæsten kom regnen direkte ind i hovedet, men jeg havde kun få kilometer til Danhostel der ligger uden for Vejle, hvor jeg valgte at overnatte…og lade batterierne op. Jeg havde ikke bestilt et værelse, men de havde plads. En sjov oplevelse var, at fik jeg det samme værelse som jeg havde haft engang for en del år siden, da jeg var på tur med min Leitra engang i 2010 og senere i min Strada…så nu passede det med at det var velomobil model nummer 3 og fik værelse nummer…3 🙂

Orca on Tour På Vejle Vandrehjem

Uanset hvilket transportmiddel man benytter, kan jeg klart anbefale Danhostel Vejle

Fine og gode værelser. Hvis du bestiller morgenmad, er det din egen skyld hvis du tager derfra sulten, for det er nok at vælge imellem, ligeledes er det lækkert og frisk

Søndag morgen….

Orca on Tour Morgensol i Vejle Udsigt fra værelse

og kun 24 kilometer til Fredericia, hvor jeg skal mødes med Steffen. Han havde 105 kilometer til mødestedet, så jeg behøvede ikke at tage afsted så tidligt, kunne spise det dejlige morgenmad i behageligt tempo.

Michael  ville møde mig i hans Df Xl, da jeg var på vej ud af Vejle fik jeg en besked om at han var kørt og var på vej, ved et tilfælde fik jeg øje på ham. I stedet for den direkte vej til Fredericia, tog vi en smukkere omvej som Michael plejer at køre.

Orca on Tour Michael i Strada Xl

Vi havde tid nok, da jeg var i løbende kontakt med Steffen om hvor langt han var kommet.

Vel ankommet til hvor Michael bor, fik jeg sat batteri til opladning mens vi ventede på Steffen. Michael og Jette havde lavet Pizza vi skulle have når Steffen ankom,vi skulle videre mod Fyn, når mit batteri var ladet op. 

Vi ventede længe på Steffen, da han den GPS han havde lånt af mig, kunne ikke lades op på grund af defekt kabel, så han cyklede via Google maps, og dem der har prøvet dette, ved at hvis ruten ikke er redigeret og gennemset er det ikke den mest optimale(hurtigste) rute du bliver sent ud på. 

Så da Steffen ankom, var mit batteri fuldt opladet, vi jokede om at nu skulle vi fortsætte uden han fik pause, men vi fik dejlig Pizza inden. Tak for det Jette og Michael

Som nævnt var Steffen ankommet senere end forventet, han havde ellers haft et snit på over 33 km/t de første 60 km, men Google maps plus at han havde været så “tosset” at spille fodbold aften før, som havde givet en muskel forstrækning i det ene lår betød han ikke var så hurtig, som han plejer at være.

Orca on Tour med Strada Carbon Df Xl

Michael ville følge med til Vissenbjerg på Fyn.

Her var det jeg fandt ud af at der er nasser af plads til bagage i en Orca, da Steffen havde de ømme lår, hvem dælen spiller også futball inden man skal cykle langtur 😉  ?..Jeg fik ekstra 10 kg(computer blandt andet) i Orca, og det var nemt at finde plads stil dette, og jeg mærkede ikke den ekstra vægt…

Orca on Tour Gamle bro over lillebælt

Det var dog underligt at skulle vente på Steffen, da det normalt er ham der suser op ad bakker, mens jeg kæmper op ad dem. Michael er i en Kategori for sig selv, han suser op og ned…frem og tilbage med en fart der vil gøre en hare misundelig, i forhold til ham ville mange føle sig som en snegl…men jeg har ofte hørt historier om at snegle vinder kapløbet over haren…

Michael har ofte sagt han aldrig punktere….den lader vi lige sive lidt… 2 gange 🙂

Orca on Tour Michael Punktere aldrig 🙂

Tak for dit dejlige selskab Michael, også selvom du forsinkede os lidt 🙂

Vi var nået til Vissenbjerg på Fyn, hvor Steffen og jeg skulle køre ned mod Fåborg og Michel hjem igen, hvilket han gjorde på rekordtid(med punktering igen)Det var begyndt at regne, så Steffen og jeg søgte læ ved en tankstation og spiste lidt. Imens ledte vi efter et shelter i nærheden, da jeg kunne se og mærke på Steffen at hans lår havde brug for hvile( igen tosset at spille fusball dagen før man skal cykle langt). Ifølge Shelter app, var der langt til et ordentlig Shelter, så alternativ overnatning blev “Googlet”, især med sted med strøm, da jeg ikke ville løbe tør. Der var et stykke til et Hostel, ifølge maps var det nærmeste i Odense en omvej. Mens vi stod der under et tag i regn, kunne vi se et skilt med overnatning…150 meter…det var Vissenbjerg Stor Kro…et opkald og værelse var sikret…og som et tegn klarede vejret op

Orca on Tour Flot aften dog koldt

Strada Carbon og Orca fik deres egen “Suite”…

Orca on Tour og Strada Carbon i egen stue

Dagen efter var både Orca og Steffen “ladet op, især efter en dejlig morgenmad. Heldigvis havde vi ikke valgt Shelters, selvom vi morgen efter så et fantastisk shelter i en landsby, men dagens rute krævede en del energi(også batteri) for at forcere det smukke fynske landskab

Orca on Tour Bakket og flotte udsigter på Fyn

Dejligt vejr og veje, op og ned, så det passede fint med at vi holdt pause i Svendborg på Mc D for at lade batteriet op.

Lade tid i Svendorg

…og kaffen er ikke værd at skrive om, mens der lades….

Orca on Tour Strøm må der til

At vente på at batteriet bliver ladet op, kan betegnes som spiltid, og dog, for normalt skal man jo alligevel have noget at spise, vi kunne så have valgt et bedre sted/mad…især kaffen 🙂  Det kræver selvfølgelig, at når man har brug for strøm at man planlægger sin rute derefter, og det er egentlig ikke så besværligt hvis man har det i tankerne

Vi fik “tanket” op og fløj videre mod Langeland…

Orca on Tour På vej til Langeland

hvor vi skulle med færgen. Og selskabet hedder ganske rigtigt “Færgen”

Orca on Tour og Strada Carbon ved Færgen til Tårs på Sjælland

Efter 45 minutter var vi på Sjælland, det kunne så have været den lige vej til Ganløse, men vi skulle vej og besøge André der holdt ferie på Fejø, en lille Ø , der ligger i Smålandsfarvandet…

Fejø

Solen var dog ved at gå ned inden vi nåede den lille færge til Fejø

Heldigvis nåede vi en færge, hastighed var så høj at jeg tabte min hue, og vi havde ikke tid til at vende om og hente den. Dog fandt jeg den dagen efter, da vi skulle samme vej de første kilometer

Dagen efter var et af de lange stræk, 174 kilometer til Ganløse fra Frejø

Orca on Tour Klar til afgang fra Frejø

Vi blev fulgt til færgen…af Aya og Tias på deres fine letvægts cykler, de cykler vejer minimalt i forhold til almindelige børne cykler

Blev eskorteret til færgen

Vi var dog kommet lidt sent afsted, men vejret var fint, Steffens lår var klar til de sidste bakker…

Orca on Tour Pause må der til

…inden det gik nedad…

Orca on Tour Udsigt fra en af bakkerne

..og over Storstrømsbroen…

Orca on Tour og Strada Carbon Storstrømsbroen

På turen fra Fejø til Ganløse var det ikke nødvendigt at lade batteriet op, selvom vi måtte på afveje, da min Garmin måtte genstartes og ikke ville finde den oprindelige rute, og derved valgte at sende os på de såkaldte ubrugelige “cykelruter”, hvilket kostede Steffen 2 punkteringer på baghjulet. Det betød vi var meget sent ved velomobilcenteret i Ganløse. Så vi sov længe, dagen efter skulle vi med tog hjem

Heldigvis havde Morten Asbjørn Hinz, tilbudt at køre os til togstationen. Morten var så flink at køre os helt ind til Hovedbanegården

Det var vist meget godt vi ikke skulle cykle hjem, da vejret var blevet meget kedeligt, så vi kunne sidde tørt og varmt inde i toget….og kede os 🙂

Orca on Tour Regn og hjem med tog

Video fra turen:

Lidt data fra turen

Samlet distance 648,62 km
Varighed 25:16:06 t:m:s
Samlet højdeforøgelse 3.073 m
Gennemsnitsfart 26,1 km/t
Gennemsnitlig cykelkadence 63 rpm

Ialt blev det til dette i de knap 3 uger jeg lånte Strada:

Samlet distance 1.089,87 km
Varighed 40:58:56 t:m:s
Samlet højdeforøgelse 4.378 m
Gennemsnitsfart 27,4 km/t
Gennemsnitlig cykelkadence 63 rpm

Jeg har konstateret at en Orca udover, at være en smuk velomobil der udstråler kvalitet og er gennemtænkt, også egner sig til lange ture. 

Som pendler cykel er batteriet på 506 Wh rigeligt, til mit behov ville jeg nok have 2 x 506 wh

Er jeg så igang med at bestille en Orca. Til dette må jeg sige nej, ikke endnu, måske senere, jeg har stadig min Strada, som jeg vil beholde, og så længe den kan køre vil jeg ikke skifte.

Jeg har dog er dilemma, hvis jeg skal fortsætte med at cykle de mange kilometer som jeg hidtil har gjort, er jeg nød til at have e-assist ellers er det kun “ned til bageren” ture fremover. Dette ønsker jeg ikke, for min passion er at cykle lange ture, at opleve noget på disse ture. Derfor er det enten ingen cykling mere eller hjælp i form af e-assist. Det betyder så, at jeg kommer til at udelukke min deltagelse i den form for cykling jeg også elsker, nemlig Brevets og ensbetydende med ingen Paris-Brest-Paris eller SuperBrevetScandinavia og cykelløb hvor velomobiler er velkommen

Med mine over 100.000 kilometer i Strada og 34.000 kilometer i Leitra + adskillige 1000 `ende kilometer på mine liggecykler, cargobike og andre cykler siden 2010 er det en svær kamel at sluge.

Inden længe drager jeg til velomobilcenter.dk (tak til dem for lån af Orca)for at få monteret e-assist på Strada, om det bliver permanent vil tiden vise. Nedenunder billeder fra mine 3 uger i selskab med Orca

Vi ses derude….om ikke andet så nede ved bageren 🙂

2 kommentarer til “3 uger og 1000 km med Orca”

  1. Hei Søren,

    Takk for en veldig god beskrivelse av erfaringer dine med Orca, særlig den e-assist del var jeg spent på…….
    Så egentlig bare positivt hvis jeg har forstatt det riktig, jeg er selve litt i tvil fortsatts om hva jeg skal gjøre med e-assist.
    E-assist beginner å virke fristende, særlig om vinteren, når kulden og bakkene virker tyngre enn om sommeren.
    Jeg vet ikke enda hva jeg kommer til å avgjøre angænde e-assist, tiden vil vise……….
    Jeg skal følge dine erfaringer med montert e-assist på Strada.

    Hilsen, Adri.

  2. Hej Adri
    Du har forstået det fuldstændig korrekt, det var kun positivt at cykle med E-assist, og i forhold til dengang jeg testede det i min Strada, havde jeg denne gang brug for det. Det var helt tilbage i 2015, og jeg har kigget lidt på data fra dengang, selv med den svagere motor der var installeret i Strada(30 Nm) og 2 batterier af 2 x 264wh, kørte jeg 172 kilometer hjem fra Århus i minus 7 grader: http://www.velostrada.dk/sneet-inde/ Her screenshot af rute: http://www.velostrada.dk/wp-content/uploads/2015/11/Aarhus-Elling-23-11-2015-900×711.png
    Mvh Søren

Skriv en kommetar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.